Månens faser og psykologi
En anden grundlæggende kendsgerning i Månens psykologi er de synlige forandringer af overfladens udseende, som er et resultat af de periodiske månefaser. Nogle forskere postulerer, at disse faser – navnlig i deres negative udtryk, der viser sig som partiel og gradvis forsvinden – muligvis har været inspirationskilde til myterne om drabet på f.eks. Osiris, Orfeus m.fl. Disse "onde" handlinger har muligvis fået kristendommen til at sammenkæde "manden i Månen" med Kain og Judas Iscariot.
Månen symboliserer som regel den feminine kraft – modergudinden, himlens dronning – med Solen som den maskuline modpol. Der findes undtagelser for denne grundsymbolik hos afrikanske stammer, nordamerikanske indianere, hos germanerne, maurerne og japanerne, hvor Månen symboliserer den maskuline befrugtningsevne. Men uanset om Månen er maskulin eller feminin, er den et universelt symbol på de cykliske perioders rytmer – fødsel, liv, død og genfødsel – og dermed evig fornyelse, illumination − og dermed også udødelighed og evigt liv.
Hieros gamos ritualet blev sædvanligvis forstået som ægteskabet mellem himmel og jord, men det kunne også forstås som foreningen af Solen og Månen. Hieros gamos er et græsk udtryk for helligt bryllup, som i Egypten og under Antikken − og særlig i Orienten − var en udbredt frugtbarhedsmagi, der byggede på forestillingen om Himlens og Jordens ægteskabelige forhold, og som af kongen blev udført som ceremonielt samleje med dronningen eller en præstinde i templerne på astrologisk udvalgte tidspunkter.
|