Jeg var død, men jeg er genopstået
Et vinget væsen flyver ned mod mig, og jeg udbryder:
”Oh, du som bringer. Oh, du løber i denne hal – ’Sandhedens Hal’ – hvor sjælens trone er rejst. Store Gud – lad min sjæl gå hvorhen den end begærer. Oh, du fører af årmillionernes bark, som styres gennem portåbningen og rydder vejen mellem Himmel og Jord. Ledsag min sjæl!”
Min bøn høres! Min sjæl stiger ned fra sin høje trone, og jeg hvirvles gennem hurtige transformationer. Jeg stiger ned af stigen i ”Livets brønd”. Jeg har vundet guddommelig beskyttelse, og under livets vand i den hellige sø ved udødelighedens træ opfyldes mit inderste ønske. Jeg genforenes med min sjæl!
”Min sjæl er fra begyndelsen – fra tidernes begyndelse”
... lyder en stemme i mit hoved.
Som et vindpust blæses jeg ind i mit fysiske legeme. Jeg genkender det velkendte hylster. Det er mit, men det er ikke mig. Hvor forandret jeg er. Hvor forandret jeg er.
Jeg var død, men jeg er genopstået.
|