De frygtindgydende beboere

i de usynlige sfærer

Mine åndelige fjender bliver pludselige synlige for mit astrale blik. Det er de frygtindgydende beboere i de usynlige sfærer, som i mennesket fører det store slag mellem lyset og mørket.

Dovenskabens skildpadde forsøger at forsinke mine skridt. Giften i mig antager form som slanger. Kravlende krybdyr spærrer min vej. Lidenskabernes altslugende krokodille, som bebor livets vande, stormer rasende frem fra hver side – men jeg driver alle mørkets skabninger tilbage ved hjælp af klarheden i min lysende astrale natur.

Jeg hører mig selv råbe: ”Tilbage, du sydens krokodille! Jeg er Sothis – det evige daggrys stjerne! Tilbage, du giftige slange – må du oversvømmes af Himlens vande! Forsvind fra dette sted, hvor Ra giver nyt liv”.

Mine fjender nedkæmpes af min guddommelige beskyttelse – min krop løfter sig op i ubestikkelighed. Mit hår, hvorfra lyset flyder i glødende strømme, er gudinden Nuts hår. Den hellige Nil gløder med sin livsstrøm. Mit ansigt skinner som Solen – det stråler som Ras ansigt. Mine øjne lyser som Hathors øjne, som funkler af udødelig skønhed. Mine fingre er uræus-slanger, den hellige slange, tegnet på kongelig værdighed. Mine fødder brænder med skaberguden Ptahs ild – min menneskelighed er som Osiris’ menneskelighed – den inkarnerede gud. Der er ikke en del af mig, der ikke er guddommelig.

Min astrale krop er blændende smuk, men jeg er endnu ikke klar til indvielse. Min kontrol over mig selv – min stolthed – skal tages fra mig. Derfor må jeg gennemgå endnu en død, som befrier mig fra vandhelligelse af mørkets væsener.