Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DEN HEMMELIGE RELIGION
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth

DEN HEMMELIGE RELIGION (19 af 170)


Hvad betød talen fra den brændende tornebusk? Hvad er Guldkalvens kult? Har stjernelæren præget Bibelen? Er der spor fra mysteriekult i Moses religion?

DEN HEMMELIGE RELIGION (19 af 170)

Månen og Sinai-bjerget

 

Sinai anses som en del af territoriet for kenitterne (qainitterne). De var accepteret i et sådant omfang af israelitterne, at en større gruppe af dem deltog i israelitternes ørkenvandring og blev efter invasionen tildelt et landområde i det sydligste Israel ved Sinais grænseområde.

Ud over hvad der ifølge Bibelen fremgår om Jahwehs tilknytning til Månen - ved Jahwehs fuldmånefest og Sinai-bjerget ('Månebjerget') - viser navnet Jahweh sig enslydende med egypternes navn for Månen og måneguden. Bibelens "Dommerbog" (8,21 og 8,26) omtaler midianitterne - egypternes naboer på Sinai og i Sydpalæstina - for at have månesymboler på deres kameler (dromedarer) i form af halvmånesmykker.

Hos egypterne hed Månen eller måneguden Jah, mens Månen på hebraisk bl.a. hedder Jareah eller Jareach (sidste del er hebraisk arach, 'vandrer' - første del er stadig Jah: Jahweh (Jf. også kap. 7). Der var evt. en oprindelig sammenhæng også med den ældste semitiske guds navn Ea eller Ya, der især kendtes fra den babyloniske verden.

Den kultudøvelse, hvor de egyptiske dronninger især i 18. dynasti indviedes som "gudens-hustru", gjorde sig også gældende ved, at en del af de kongelige tronarvinger eller deres dronninger tildeltes navne med forstavelsen Jah, dvs. egyptisk navn for 'Månen' og 'Måneguden' udtalt som Jahu, Iao eller Jahw. Jf. "Jah/Ah" i Erman & Grapow's "Wörterbuch der Aegyptischen Sprache", Band 1, 1925, s. 42.

Det indgår således i navne hos mindst fem af dronning Hatshepsuts nærmeste kongelige forfædre, f.eks. i Jahmesis, dvs. 'barn af Månen', og Jahhotpe, dvs. 'Månens fryd' (kendt som henholdsvis Ahmose og Ahotep i meget senere gengivelsesforsøg).

Navnet for egypternes Måne og månegud Jah eller Jahw ligner således til forveksling udtalen af navnet på israelitternes gud Jahweh, der ofte i den Hebraisk Bibel, f.eks. "2. Mosebog" (17,16) er stavet Jah.

Som nævnt omtales israelitternes gud også i forbindelse med Månen. Ved israelitternes udvandring fra Egypten dræbtes egypternes førstefødte, hvorom Bibelen udtrykkeligt ("2. Mosebog" 12,27) angiver, at disse drab var bestemt som et offer til Jahweh på det daværende års første fuldmånedag, dvs. påsken, der er en fuldmånefest.

Desuden fremgår Jahweh's stærke forbindelse med bjerget på Sinai - Sin var semitisk navn for 'Månen' og 'måneguden' (i det sydlige Babylon og østlige Jordan-land). Her på Sinai åbenbaredes for Moses den indre betydning af gudsnavnet Jahweh ved indvielsen ved "den brændende tornebusk". Det ser derfor ud som om der fra ét og samme gudsnavn har været forbindelse både til et egyptisk indvielsesritual og den udadvendte folkereligions måneguddom, som begge ved dette navns betydning siden hen via Moses' religion fremstod som en sammensmeltning af mysteriekulternes og folkereligionens gudsbegreb.

Den egyptisk-græske historiker Hekataios af Abdera der i Egypten, bl.a. i tempelarkiverne, havde adgang til ikke-jødiske kilder og overleveringer om Moses, skrev - omkring 330 f.Kr. - at:

-"… Moses tilbeder (eller ærer) himlen som gud - uden billeder, men ved ham (Jahweh) i stedet …".

Dette udsagn, at Moses således "dyrkede himlen", må også ses i relation til forbindelse med, at egypternes himmelgudinde Hathor (dvs. "Horus' hus"), var udtryk for hele himlen. Derfor afbildedes Hathor overalt som "himmelkoen" - dens mælk var himlens mest koncentrerede stjernebælte, Mælkevejen, hvis "længdeakse" var Verdensaksen: En udbredt idé, jf. også i nordisk mytologi, hvor himlen er himmelkoen Audhumle, hvis mælk er Mælkevejen. Bibelens profet Jeremias (44,15-30) anklager jøder, der var flyttet til Egypten, for her at dyrke Himmeldronning-gudinden.

Ved den reelt oversete egyptiske kosmologi bag Moses-teksterne skimtes reminiscenser af de to religionstrin: En himmel- eller stjernemysterie-funderet kult som øverste niveau og en folkereligion under.

Artikel-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth
Download-fil: DEN HEMMELIGE RELIGION - Ove von Spaeth