Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DEN HEMMELIGE RELIGION
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth

DEN HEMMELIGE RELIGION (157 af 170)


Hvad betød talen fra den brændende tornebusk? Hvad er Guldkalvens kult? Har stjernelæren præget Bibelen? Er der spor fra mysteriekult i Moses religion?

DEN HEMMELIGE RELIGION (157 af 170)

Verdensrummet og religionen

 

Netop omkring forståelsen af verdensrummet er det muligt at iagttage et særligt mønster af forbindelser til religionshistorien:

• 2500 f.Kr. Med en forøget viden om himmelrummet indrettedes Egyptens største pyramiders orienteringsmæssige layout på deres byggegrund, og ligeledes angående dele af deres indretning, ud fra et antal sigtelinjer til bestemte stjerner. - Samtidig kendtes idéen om én skabergud.

• 1500 f.Kr. Egyptens storvezir og kalendermester, Senmut, opstiller et avanceret stjernekort, der krævede dybtgående kendskab til stjernehimlen og til himmelfænomenernes cyklusser (og som i princippet kom til at danne skole stadig 1000 år efter). Kortet er fra Moses' tid - og flere kendte egyptiske astronomiske forhold kan genfindes i "Jobs Bog", der i al tradition har Moses som forfatter. - Samtidig her på Moses' tid havde idéerne om én skabergud en revival med netop den lære/det princip, han tog udgangspunkt i (og som et par generationer senere inspirerede farao Akhenaton).

• 700-500 f.Kr. Babylonierne udforsker og "bogfører" himlen analytisk, og deres viden modtages også i nabolandene. - Samtidig begynder flere religioner at dukke op, såsom Zarathustras religion og Buddhas lære og ligeledes flere af de første indflydelsesrige græske tænkere.

• 300 f.Kr. til 100 e.Kr. Med anvendelse af mange hundrede års babyloniske stjernedatabaser udvikler og udvider græske matematikere og astronomer forskellige himmelmodeller, og tager deres viden med til Egypten, Persien og Indien. Himlen var ikke mere en ensidigt opfattet konstant. - Samtidig ses i Mellemøsten en opblomstring af forskellige religioner og filosofier, og for større grupper var det ikke længere givet, at man antog den religion som ens forældre og generationerne bagud havde haft. Perioden kulminerede med kristendommens udspring.

• 1400-1500-tallet, hvor halvandet tusinde år i kirkens indflydelse på verdensopfattelsen reelt havde holdt befolkningerne indspærret i det snævreste verdensrum, en "lille-verden" som stram forståelsesramme for det religiøse system, da nu kulturchokket overrumplede med en serie af astronomiske opdagelser: inspireret af Hermeslærens helhedssyn, dvs. inspireret af de genopdukkede egyptisk-græske doktriner: Der var andre verdener. - Samtidig brød bagvedliggende religiøse idéer igennem og ansporede en voksende utilfredshed med den katolske kirke og første til åbent oprør. Nordeuropa protesterende med en ændret religionsform.

Stadig ved starten af 2000-tallet underviser en del muslimske skoler, også endda i vestlige lande, i et 1.400 år gammelt verdensbillede med Jorden som centrum for planeterne - og vil ikke vise, at Jorden er rund. Moses' lære og Bibelen giver i sig selv ingen begrænsning (begrænsninger sattes af kirken) for hvilken opfattelse, der skal gælde for verdensrummet. Dette har i det lange løb vist sig som en fordel for udvikling af vestens videnskabelige opfattelse, fremskridt og (rum)forskning.

Isaac Newton mente, at Moses forstod avancerede forhold i universets opbygning. Skulle nutidens forskere være så heldige at finde Moses' skjulte grav - evt. ved Nebobjerget i Jordan - kunne hans deponerede egyptiske arkiver meget vel få en særlig betydning i fremtiden.

Dette sagt i lyset af dét, "Corpus Hermeticum" har kunnet vise os, hvortil Brahes ny metodik og udvidelse af verdensrummet var et hidtil mest betydende vendepunkt for verdens videnskab og teknikudvikling.

Den herefter begyndende ændring i opfattelsen også af kosmologien bidrog stærkt til en ændring i holdningen til religionen og derpå til reformationens mere direkte omlægning af dens form.

'De to kulturer' må, efter den for udviklingen nødvendige adskillelse, igen i interaktion - og i omdefinering ved ny viden: Partikelfysik, antimaterie, superstrenge, sorte huller, sort energi, krystalloanalytisk forskning, kloning, molekylærbiologi og den indledte rumalder, hvor regeringer spenderer formidable beløb på forskning til at søge efter liv i rummet, og der stilles spørgsmål om vi er alene her, hvilket vil ændre vor selvforståelse som jordboere - og mennesker. Religioner står til ændring.

 

Den-hemmelige-religion-35-Ove-von-Spaeth

Et katalog fra 1665 med Vatikanets berygtede Index med forbudte bøger, heriblandt Bibelen, Copernicus' og Brunos skrifter: En mærkbar kontrast til udsagn i 2002 fra pavens chefastronom George Coyne, S.J.

 

Den-hemmelige-religion-36-Ove-von-Spaeth

Den italienske avis "Corriera de la Siera", 7. jan.2002, gengiver, at pavens astronom bl.a. siger: "Universet er simpelthen for stort til, at vi skulle være de eneste!".

Artikel-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth
Download-fil: DEN HEMMELIGE RELIGION - Ove von Spaeth