Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DEN HEMMELIGE RELIGION
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth

DEN HEMMELIGE RELIGION (79 af 170)


Hvad betød talen fra den brændende tornebusk? Hvad er Guldkalvens kult? Har stjernelæren præget Bibelen? Er der spor fra mysteriekult i Moses religion?

DEN HEMMELIGE RELIGION (79 af 170)

Bibellæsning og kabbalas metoder

 

I jødisk mysterietradition kendes kabbala - fra hebraisk qabbala, dvs. 'det modtagne'. Der synes desuden forbindelse til babyloniske magikeres spådomslære med heptaskopi ved orakellæsning i ("modtage" fra) leveren fra et nyslagtet offerdyr, idet babylonisk qabalu eller qabaltu betyder 'region i leveren', og 'kroppens midte' hvor leveren er placeret. Senest blev det i Vesten udbredt at spå i tarot- eller spillekort, (fransk) kabbale, der siden blot blev et navn for kortoplægningsspil.

Kabbalas rødder er bl.a. også at finde i "1. Enoks Bog" (2;1) - såvel som i Qumranteksterne (Dødehavsrullerne), hvori der f.eks. tales om "de vidunderlige hemmeligheder fra Gud".

Senere fandtes der også en kristen kabbala - som var i cirkulation endnu i renæssancen - med basis hos oldtidens kristne gnostikere og i jødisk mystiktradition. Den var især centreret i spekulative idéer om Adam Kadmon, et navn for "det originale menneske" i en oprindelig udelt enhed med det guddommelige udspring.

Der eksisterer en omfattende litteratur om kabbala. I det største jødiske leksikon, "Encyclopaedia Judaica" (Jerusalem 1971), fylder teksten til opslagsordet kabbala - skønt nedkogt til yderst kort og kompakt form - alligevel 84 tættrykte 2-spaltede sider, dvs. som mindst 335 normale bogsider. Alligevel røbes der ikke det mindste om hemmelighederne.

Kabbala tilhørte blot en af Bibelens flerfoldige tydningsmåder også kaldet "segl, der skal brydes". Metoden blomstrede især efter jødernes fordrivelse fra Palæstina og udfoldede sig i de jødiske samfund i Europas middelalder og renæssance. Alt mystisk kom på mode og kunne derfor ses misvisende benævnt som kabbala.

Nogle af kabbalas former er læren om bestemte lydes og bogstavers kombinationer - især i Bibelen - en praksis tidligt kendt i kulterne:

a)-- Ved bibellæsning vil mange ordspil på hebraisk give en særlig indholdsforståelse, der ofte er uoversættelig. Et klassisk eksempel ses i "1. Mosebog" (11,1-9), idet Babylons navn på de semitiske sprog er Babel, 'guds port', der i den Hebraiske Bibels konsonantskrift er skrevet bbl, som hebraisklæsende umiddelbart véd, er dannet fra verbet bbl, der betyder 'forvirring'. Dette var netop pointen - nu forstærket - i Bibelens tekst om (sprog)forvirring ved byggeriet af Babelstårnet.

b) -- En anden metode er gematria, der kan omsætte bogstaver i tal, f.eks. a = 1, b = 2, c = 3 etc., hvorved forskellige hebraiske ord kan få samme talværdi eller tværsum, hvori der kan søges et bagvedliggende betydningsfælleskab. Metoden var velkendt i det gamle Babylon, hvor f.eks. kong Sargon II signerede Khorsabads bymur således:

-"… (muren) er 16.280 alen, hvilket er mit navns tal …".

- At bruge bogstaver som talkoder var især naturligt i disse kulturer (f.eks. jødisk, græsk og latinsk), hvor bogstaver havde en dobbeltfunktion ved også at kunne bruges som almindelige talcifre.

- F.eks. optræder Abrahams 318 våbenføre mænd i "1. Mosebog" (14,14) sammen med hans tjener Eliezer, et navn med talværdien 318. Sådanne taloversættelser blev siden hen noget af en besættelse hos fortolkere i pavens komité (det senere Vatikanet), hvor bestemte ord i latinsk bibeloversættelse og faste kirkelige begreber skulle staves på speciel måde for at "tvinge" dem til at rumme særlige talværdier.

c)-- En tredje metode athbash eller notarikon er at søge et ords hemmelige betydning ved at omkonstruere det til et nyt ord: Alfabetets første bogstav ('a') udskiftes med dets sidste ('t') i det hebraiske alfabet, dets andet bogstav ('b') med dets næstsidste ('s') etc. I Bibelen ses dette kryptografiske system, f.eks. i "Jeremias Bog" (25,26 og 51,41), hvor ordet 'Babylon' på hebraisk, Babel, er skrevet 'Sheshak''.

d)-- En fjerde metode, termura, 'permutation', udføres ved at bogstaverne i bestemte ord byttes om. Derved opstår nye ord, hvorpå, ved fordybelse, der heri søges sammenhæng og forståelse.

e)-- En femte metode - men denne ses normalt ikke omtalt - er teksternes formulering, der er gjort til noget "magisk" i sig selv: Bestemte ord gentages et bestemt antal gange - hvilket vil rumme en særlig magtfuld betydning. I den hebraiske "2. Mosebog", i kapitlerne 7.-11. om Egyptens ti plager, er udtrykket "Egypten(s land)" nævnt 24 gange, (faraos) "magikere" og "tjenere" også 24 gange, og "faraos folk" 12 gange, "husene" 12 gange, etc. Lignende talrytmer ses i disse bøgers tekster om fester, slægtsregistre, lovsamling og instruktion for tempel(teltet)s indretning.

f)-- En sjette metode var, at selve antallet af ord eller bogstaver i hver sætning har betydning. Bl.a. blev mange tekster udformet, så disse antal gentog sig. F.eks. er tre vers/sætninger i den hebraiske "2. Mosebog" (kap. 14,19-21) - om skysøjlen, og det Røde Havs deling - hver på 72 bogstaver. De vers ses anvendt i kabbala f.eks. til ved ovennævnte temura-metode (pkt. d), at fremstille "Guds 72 navne". -

Eller teksterne kan have antallene fordelt i symmetriske grupper. Senere ses et sådan system også i Johannesevangeliet (jf. kap. 16).

- En grundmetode i dette kunne senere af jødiske skriftlærde, "masoreter", anvendes til andet formål: I tekstens margin noteredes hver linjes antal bogstaver og ord - for at undgå fejl ved kopiering.

g) -- En syvende metode var at begynde hvert afsnit eller linje med udvalgte bogstaver, som da bliver en kode, der kan danne skjulte ord, anagrammer (ses hos latinske forfattere og så sent som i Shakespeares værkers førsteudgaver). I Bibelen findes lignende, f.eks. visse steder i "Jobs Bog" (omtalt i nærv. kap. 10), hvor hver stanza (vers) begynder med bestemte bogstaver og ses her ofte gentaget efter en særlig cyklus af egen betydning. Især begynder mange vers i "Jobs Bog" med alef, der er første bogstav i det hebraiske alfabet:

-- Mystikere og magikere var optaget af alfabetets første tegn: alef'. I kabbala anses det bogstav, ligesom ain soph (en soph), som udtryk for den ubegrænsede og rene guddom. Bogstavets form opfattes som et menneske, der peger på himlen og på jorden for at angive, at den ene verden er som en afspejling af den anden - "som foroven, således også forneden". I den argentinske forfatter Jorge Louis Borges' bog "El Aleph" (alef) er, inspireret heraf, alef dét hvori alle verdens steder er samlet - forbundet (!) - og ses i alle vinkler, uden at de smelter sammen.

- De mange dimensioner tilknyttet dette bogstav synes affødt af, at alef anvendes for tallet 1, men kan "accelereres" voldsomt ved i formen elef at betyde "tusind" - og alafim 'mange tusinder' - og at ordets rod alaf betyder 'at forbinde', egtl. 'forbund' og deraf 'enhed'.

h) -- En ottende metode var at danne ord af ords forbogstaver. Det har også inspireret de kristne til deres berømte "logo" ichthys ('fisk').

i) -- En niende metode var at overspringe bestemte antal bogstaver mellem hvert af de søgte bogstaver, der så i sig selv danner ord. (Metoden omtales i det flg., især i forbindelse med rabbi Weissmandel).

At Moses-teksterne - set på denne komplekse, præcise baggrund - skulle være et konglomerat fra talrige forfattere - er lige så utopisk som "at sætte tusind aber ved skrivemaskiner til at fremstille Shakespeare".

Artikel-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth
Download-fil: DEN HEMMELIGE RELIGION - Ove von Spaeth