Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DEN HEMMELIGE RELIGION
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth

DEN HEMMELIGE RELIGION (66 af 170)


Hvad betød talen fra den brændende tornebusk? Hvad er Guldkalvens kult? Har stjernelæren præget Bibelen? Er der spor fra mysteriekult i Moses religion?

DEN HEMMELIGE RELIGION (66 af 170)

Ahron-mysterierne

 

Dette at Moses, ifølge Bibelen og rabbinerskrifterne, ved israelitternes udvandring tog guld fra egypterne og førte det med sig ud af landet, blev - sammen med beretningens alkymistiske træk - i senere mysteriekulter brugt som udtryk for, at Moses ved sit religionsoprør fravristede egypterne monopol på deres hemmelige viden, symboliseret ved det mystiske guldstøv (fra Guldkalven), som han lod folket indtage. Guldet skulle (2. Mos., 19,6) forvaltes gennem tiderne af dette udvalgte folk, der:

-"… skulle blive et kongerige af levitter …".

Det kunne også ses forbundet med, at Jesus hævdede (Joh.4,22), at:

-"… frelsen udgår fra jøderne …".

Flere filosofiske idéer i Moses' lære hævdes i oldtiden at være de ældste overleverede i deres form. Også ved deres originalitet vakte de opmærksomhed og var på en del punkter inspiration for flere folkeslag. Hos grækerne omtales en skikkelse, Musaios, at være den tidlige græske mysteriekultiske Orpheus' inspirator. Platon omtaler i sit værk "Staten" (2,364e) de omvandrende præsters:

-"… mange bøger (forfattet) af Orpheus og Musaeos …"

Flere oldtidsforfatterne hævder, at Musaeos var identisk med Moses, der på græsk meget ofte ses stavet Moyses (Moses).

Philo (Philo Judæus), den jødiske filosof i Alexandria, der på kejser Augustus' tid dermed levede samtidig med Jesus, var pythagoræer, platoniker, stoiker og en stor Poseidonius-tilhænger samt ivrig dyrker af logos-begrebet. I Alexandria havde Philo sin skole for religionsfilosofisk livsførelse og en tilhørende indvielseskult. Dyrkerne af Philos skole, var de første, der omtaler en særlig gruppe mysteriekultmedlemmer (især i Alexandria-området) som "terapeuter".

En lære fra den både kristeligt og zarathustrisk inspirerede persiske religionsstifter Mani (ca. 216-276 e.Kr.) fik vid udbredelse - helt fra Kina og ud til Atlanterhavskysten - bl.a. også hos de tidlige tyrkiske konger. Læren blev den første kendte statsreligion (i Østturkestan) og forsvandt i Østen så sent som i 1400-tallet. Kirkefaderen Augustin (354-430 e.Kr.) var bredt åndeligt funderet og i ni år tilsluttet denne manikæiske religion, inden han lod sig optage i den katolske kirke. Ved Augustins interesse for Philo trængte dennes idéer ind i kirkens lære.

Philo talte både om "de mindre mysterier" og "de større mysterier" - og brugte hertil begreber ellers hjemmehørende inden for Osiris-kulten.

I Philos beskrivelse af "de mindre mysterier", som han kaldte Ahron-mysterierne, kan læses en detaljeret fortolkning af Moses' regler om udstyret til ypperstepræsten ("Ahrons arvtagere"): F.eks. i Mosebøgernes forordning om ypperstepræstens brystplade med de 12 ædelstene vil disse symbolisere de 12 israelitiske stammer. Dertil vil disse "månedsstene" - også ifølge Josefus og Clemens af Alexandria - referere til de 12 stjernetegn. Ifølge Philo var de et udtryk for den "ikke-mutable logos", hvormed han mente "naturens love".

Tilmed var ypperstepræstens kappe som en repræsentation af himlen, en vidt udbredt symbolik: "himmelkappen" (også hos Platon). Ifølge Philo betød det, at "hele kosmos deltager i tilbedelsen".

Artikel-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth
Download-fil: DEN HEMMELIGE RELIGION - Ove von Spaeth