Den tyrkiske ekspansion
Osman
Tyrkerhøvdingen Osman indledte den islamiske ekspansion mod Vesteuropa i begyndelsen af 1300-tallet, hvor Uranus/Neptun konjunktionen var i konjunktion med MC i Skorpionen.
I denne sammenhæng er det interessant, at Tyrkiet, der ifølge Alice A. Bailey har Solen i Skorpionen og Ascendanten i Krebsen i sit sjælshoroskop, har halvmånen i sit flag, idet Månen hersker i Krebsen. Da Tyrkiet således har Ascendanten i Krebsen, som er islams soltegn, kan dets sjælsopgave, som afspejles i Ascendanten i esoterisk astrologi, være forbundet med at videreføre den islamiske impuls.
Det osmanniske Rige underlagde sig store dele af Nordafrika, Mellemøsten, Persien og Balkan i 1300- og 1400-tallet og erobrede Konstantinopel i 1453, da islams progressive Ascendant var i konjunktion med lykkepunktet i Vandbæreren i 1. hus.
Fra 1670 til 1694 gik Pluto igennem Krebsen, som er islams soltegn og Tyrkiets Ascendant, og det svækkede den islamiske ekspansion ganske betydeligt. I 1683 belejrede tyrkerne Wien, hvor de led et stort nederlag over for en forenet europæisk hær, hvilket markerede begyndelsen på Osmannerrigets lange tilbagegangsperiode.
I perioden 1914-39, hvor Pluto igen gik igennem Krebsen, deltog Det osmanniske Rige i 1. verdenskrig på Tysklands side, som de tabte. Ved freden i Severs 1920 mistede Det osmanniske Rige sine arabiske besiddelser (Neptun knj Måne), hvorved nutidens Tyrkiet blev oprettet i 1923 (ASC knj Uranus). I mellemkrigstiden, hvor Pluto gik igennem Krebsen − islams soltegn − og progressive Saturn gik retrograd hen over Mars i Jomfruen, blev islam og den arabiske verden ramt af karmas lov, idet tidligere osmanniske vasalstater, som Palæstina, Libanon, Jordan og Syrien blev omdannet til franske og britiske protektorater, som dog blev selvstændige efter 2. verdenskrig. I samme periode blev islam mange steder i Mellemøsten præget af en vidtgående sekularisering og påvirket af modernistiske vestlige strømninger.
|
