Ascendanten og Jorden i Skorpionen
Da Berlinmuren faldt i 1989, gik MC ind i Løven og progressive Ascendant ind i Skorpionen i 9. hus, hvis første dekanat er styret af krigsguden Mars, hvilket indledte en ny mere dristig, kreativ og farlig islamisk inspireret international terrorisme. Da progressive MC var i konjunktion med Saturn i Løven i 7. hus i 1990/91, brød Golfkrigen og borgerkrigen i Eksjugoslavien ud.
I forbindelse med Uranus/Neptun konjunktionen på islams Ascendant i 1993 begyndte Osama Bin Laden at opbygge sit internationale terrornetværk, som har stået bag mange aktioner mod USA og andre vestlige og arabiske stater siden.
Omkring år 2000 gik progressive Ascendant ind i Skorpionens 2. dekanat, der vedrører det astrale legeme og er styret af Jupiter. Denne kombination kan skabe en ekstrem religiøs fanatisme, hvor den troende er besat af så voldsomme følelser og projektioner, at han er villig til at gå i døden (Skorpionen) for sin tro (Jupiter).
Da progressive Sol nu er i Tyren i 4. hus, og da progressive Jord (som altid ligger 180 grader over for progressive Sol) og progressive Ascendant begge befinder sig i Skorpionen i 10. hus, aktiveres samtidig Vulkan i 7. hus og Pluto i 3. hus (handel, aviser og TV). Vulkan − som er esoterisk hersker i Tyren − befinder sig mellem Merkur og Solen i 7. hus i radix, som står for samarbejde og åbne konflikter. Pluto og Vulkan formidler begge den 1. stråle for vilje, magt og ødelæggelse.
I forbindelse med den aktuelle Mohammed-krise er islams progressive Ascendant i kvadrat til 4. og 9. hus hersker Venus, der kan stå for ambassader, men også for en kunstnerisk billedlig fremstilling af noget religiøst, som er helligt for muslimerne, og som skaber konflikt med udlandet (9. hus) på grund af kvadrataspektet.
Skandinavien har ifølge Alice A. Bailey Ascendanten i Vægten − hvor Venus hersker − i sit sjælshoroskop. Desuden er Saturn i kvadrat til MC, Neptun i opposition og Jupiter i kvadrat til Merkur og Pluto i quincunx til Solen.
Progressive Måne (folket) er gået ind i 3. hus i Vædderen, hvor Pluto også står i radix, hvilket kan skabe en lidenskabelig, ophidset og overophedet kommunikation i skrift og tale eller gennem voldelige demonstrationer.
|