Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

PENGE OG DET ÅNDELIGE LIV
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Penge-og-det-åndelige-liv-Assagioli

PENGE OG DET ÅNDELIGE LIV (2 af 12)


Når man iagttager og undersøger sig selv med oprigtig ærlighed, opdager man, at tanken om penge vækker dybe og stærke reaktioner i alle mennesker.

PENGE OG DET ÅNDELIGE LIV (2 af 12)

Bindingen til penge

 

Det vigtigste kendetegn ved pengekomplekset er binding. Det er et indlysende faktum, men man må ikke stille sig tilfreds med denne indrømmelse. Hvis man virkelig vil frigøre sig fra bindingen, skal man prøve at finde dens årsager – dens rødder. Det er ikke svært at forstå, at de når ned til nogle af de mest basale instinkter og følelser, og det forklarer intensiteten af menneskenes binding til penge. Disse instinkter, tendenser og følelser er: Selvopholdelse (med tendens til overdreven søgen efter tryghed), begær og frygt.

Men fordi penge i stigende grad er blevet et middel til at opnå social prestige og magt, har pengekomplekset også fået en anden rod, nemlig selvhævdelsesinstinktet og viljen til magt, der manifesterer sig som stolthed og ambition. Til disse grundlæggende og direkte årsager til pengekomplekset kan der føjes mange andre, som i høj grad komplicerer problemet.

 

Penge-og-det-åndelige-liv-02-Assagioli

 

Alle, der er tilstrækkelig udviklet til at have levende, etiske principper og en spirende sans for åndelige værdier, kan ikke undgå at erkende de negative konsekvenser, som begæret efter og bindingen til penge har – individuelle og kollektive forbrydelser af enhver art, fysisk og moralsk, prostitution … etc.

Bevidst og ubevidst

En umiddelbar, spontan, ofte forhastet og mere eller mindre ubevidst reaktion på denne erkendelse er en fordømmelse af penge ledsaget af skyldfølelse. Desuden er der ofte en polarisering mellem tendenserne i den bevidste personlighed og dens ubevidste aspekter, og det resulterer i følgende konflikter:

  1. Bevidst værdsættelse af og begær efter penge – og et ubevidst skyldkompleks i forbindelse med dem.
  2. Bevidst fordømmelse af penge – og en ubevidst, fortrængt længsel efter dem.
  3. En mere eller mindre bevidst ambivalens – og deraf følgende vaklen mellem de to tendenser.

Disse modstridende holdninger skaber en indre strid, der manifesterer sig som en fornemmelse af forvirring og usikkerhed. Og ofte giver en overdreven polarisering ekstreme kompensationer, hvoraf mange har meget uheldige konsekvenser. F.eks. kan det ubevidste skyldkompleks resultere i manglende evne til at tjene eller holde på penge.

Artikel-Penge-og-det-åndelige-liv-Assagioli
Download-fil: PENGE OG DET ÅNDELIGE LIV - Roberto Assagioli


Artikel-Penge-og-det-åndelige-liv-Assagioli
Læsefil med vendbare sider: PENGE OG DET ÅNDELIGE LIV