Aspirantens syn på penge,
forgreninger og komplikationer
Det er ikke muligt komme ind på alle af det psykologiske pengeproblems forgreninger og komplikationer, men her skal nævnes et bestemt blændværk, som pengekomplekset skaber i mange oprigtige aspiranter, og som giver nogle specielle reaktioner hos dem. Disse aspiranter betragter det åndelige liv og penge som to helt forskellige ting, der ikke har noget med hinanden at gøre, og de modsætter sig ethvert forsøg på at forbinde dem – f.eks. en appel om finansiel hjælp til et eller andet åndeligt arbejde. Deres modstand er nogle gange bevidst og åbenhjertig, men andre gange viser den sig indirekte i form af mistænkeliggørelse af medarbejdernes motiver eller som kritik af deres planer, fremgangsmåder etc.
Det er ikke vanskeligt at forstå, hvordan pengekomplekset fungerer i disse tilfælde. Bindingen til penge skaber alle mulige pseudogrunde med henblik på − over for sig selv og andre − at retfærdiggøre afslaget om at bidrage til et bestemt tjenestearbejde. Det er en rationaliseringsmekanisme, som mange kender i teorien, men som man ofte overser, og som er en af hovedmanifestationerne af blændværk.
På den anden side er den bevidste eller ubevidste fordømmelse af penge tilbøjelig til at skabe den holdning, at det åndelige liv og arbejde ikke må have noget med penge at gøre, at det skal foregå på ”højere” planer og være helt idealistiske for på den måde at undgå finansielle overvejelsers forurenende påvirkning. Denne holdning forstærkes og retfærdiggøres ofte indadtil af ikke så få såkaldt åndelige bevægelsers sørgelige misbrug af psykologisk påvirkning i form af løfter, lokkemidler eller endog pression med henblik på at fravriste deltagerne penge. I denne forbindelse skal den overdrevne vægt, som nogle − i øvrigt velmenende og ærlige − åndelige bevægelser lægger på materiel fremgang, også nævnes.
|