Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

PENGE OG DET ÅNDELIGE LIV
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Penge-og-det-åndelige-liv-Assagioli

PENGE OG DET ÅNDELIGE LIV (5 af 12)


Når man iagttager og undersøger sig selv med oprigtig ærlighed, opdager man, at tanken om penge vækker dybe og stærke reaktioner i alle mennesker.

PENGE OG DET ÅNDELIGE LIV (5 af 12)

Rigtigt og forkert – godt og ondt

 

Rigtigt og forkert, godt og ondt findes kun i menneskets indre. Når man ser pengeproblemet under denne dybere, psykologiske og subjektive synsvinkel, vil man forstå, at fejltagelserne og synderne (hvis man kan bruge dette ord, der lyder så håbløst gammeldags, men er svært at erstatte) har to aspekter. For det første vedrører penge materielle goder direkte og for det andet materielle goder generelt. Den første fejltagelse eller misforståelse skyldes den uheldige tendens til (på grund af mental kortsynethed og materialistisk hypnoser) at forveksle midler med mål, at sætte lighedstegn mellem redskabet, og det, det skaber og mere generelt, at anse symbolet for at være virkeligheden – man fokuserer på formen i stedet for på livet.

Det er en illusion, som man kan se mange eksempler på, og nogle af dem er ret morsomme … når man ser dem hos andre! De ses tydeligt i alle former for samling af genstande, der er uden praktisk eller kunstnerisk værdi, men som er dyre, alene fordi de er sjældne.

 

Penge-og-det-åndelige-liv-05-Assagioli

 

For eksempel foretrækker bibliofiler – eller skal man kalde dem bibliomaner – gamle udgaver, som næsten er ulæselige, frem for smukke, nye udgaver. Som et fransk ordsprog antyder, vil en bogelsker være tilbøjelig til at sige: ”Sikken et held, jeg er virkelig glad, jeg fik fat på en god udgave. Se her på side 12 og 16 de fejl, der mangler i andre udgaver!”

Åndelig indstilling til penge

Men når det gælder penge, er det ikke en harmløs og mere eller mindre mærkelig mani. I denne situation skaber blændværket så ondskabsfulde lidenskaber, at mennesket gennem dem kan ”miste sin sjæl” symbolsk set. Derfor er den primære åndelige indstilling, man må have til penge, at lade være med at overdrive deres betydning – at holde op med at blive fascineret af dem – at betragte dem klart og objektivt og tage dem for, hvad de egentlig er: Ganske enkelt et nyttigt symbol – en praktisk opfindelse.

Det baner vejen for den eksperimentelle løsning af det grundlæggende problem: Den rigtige holdning til alle materielle ting og fysiske besiddelser. Disse ting består, uanset hvilken form de har – mad, tøj, huse, biler, redskaber eller kunstværker – af materialer fra de tre naturriger, mineral-, plante-, og dyreriget. Derfor kan der ikke være noget iboende ondt i dem. Set fra et ydre og materielt synspunkt er de bare ”ting”. Fra et åndeligt standpunkt er de dele af den guddommelige manifestation og set i dette lys er de Guds gaver.

Derfor er deres betydning – de positive eller negative virkninger de har – uafhængig af menneskets indre holdning til dem og den brug det − ud fra et frit og bevidst valg − kan gøre eller gør med dem. Denne grundlæggende erkendelse kaster lys over mange vigtige praktiske og åndelige spørgsmål.

Artikel-Penge-og-det-åndelige-liv-Assagioli
Download-fil: PENGE OG DET ÅNDELIGE LIV - Roberto Assagioli


Artikel-Penge-og-det-åndelige-liv-Assagioli
Læsefil med vendbare sider: PENGE OG DET ÅNDELIGE LIV