Uafhængig af tid og sted udgør de toogfyrre principper altid en struktur, og herfra kommer den egyptiske kosmologi til udtryk. Tallet toogfyrre er et helligt udtryk for den kosmiske sandhed, det guddommelige liv og den naturlige harmoni i kunst og litteratur. Der er toogfyrre hellige nomer eller distrikter i dobbeltriget − toogtyve i Øvre-Egypten og tyve i Nedre-Egypten. Distrikterne blev betragtet som landets ”navler”. Hvert distrikt havde en lokal skytsånd, der var forbundet med et himmelsk modstykke – dvs. en af de toogfyrre Neteru.

Landets identifikation med åndelige principper er bestemt ikke enestående hverken for oldtidens tankegang eller for dens kulturer, hvor den højeste æstetik var selve naturen. For egypterne var den fysiske verden et udtryk for helligt liv, og det skulle ikke tages for givet. En hymne til den almægtige flod Nilen, som giver liv til landet, skaber følgende høje tilbedelse og respekt:

"Man giver til alle Neteru det, Hapi[1] har fremskaffet, den mægtige i sin hule, hvis navn er ukendt for de, der er på de lavere niveauer. O du, der lovpriser Neterus storhed − respekter med ærefrygt alt, hvad Hapi har gjort. Han er den universelle herre, der opretholder begge bredder".

Papyrus Sallier II: ”Hymne til Hapi”

Navnene på Neteru og deres tilknyttede nome-skytsånder er nogle gange blevet udskiftet, og nogle ældre gudefamilier er i nogle tilfælde blevet omstruktureret med supplerende forbindelser pga. det, egyptologer kalder ”absorption” eller ”erobring”. Men fænomenet kan forklares med de mere specifikke funktioner og udtryk, som Neteru fik i tidens løb, og derfor var der ikke tale om tab af deres almindeligt kendte kvaliteter.

_________________________________

[1] Hapi var Nilens gud. Hapi, Hep og senere Hap er et navn, som man mener oprindeligt blev givet til floden af de prædynastiske egyptere.

_________________________________