Sjælens skabende kraft stammer fra monaden, som oprindeligt intonerede Ordet. Det monadiske Ord er en akkord i det makrokosmiske Ord. Det er igen en tone i en større enheds akkord, som er en tone i hele stjernesystemets kosmiske Ord. Mellem det højeste og det laveste i mennesket er der en direkte forbindelse – og begge er aspekter i én stor skabelsesproces.

Kausallegemet kan derfor opfattes som den mikrokosmiske arketype. Kausallegemet er et redskab og et udtryk for monadens skabende kraft, som sendes ind i formverdenerne for at begynde på en ny nedstigning til inkarnation. Det permanente atom på hvert eksistensplan svarer tilsyneladende ret præcist til kaos, urhavet eller det jomfruelige rum, for de permanente atomer er lager for skandhaerne (egenskaberne), og de befinder sig i en relativ statisk, subjektiv tilstand i perioden mellem inkarnationerne. De permanente atomer vækkes af kraften fra det nedstigende Ord. Perioden mellem inkarnationerne med den relativt subjektive, oprindelige tilstand bliver brændpunkt for og overfører af den skabende energi. Derefter skabes der magnetfelter og stof, som er i stand til at reagere på de udsendte bølgelængder. De trækkes ind i feltet. Den type stof, som tiltrækkes − især på grund af overvægten af én af de tre gunaer[1] (svingningstendenser) − er det, der svarer til monadens og sjælens primære stråler. På den måde indpræges der i det stof, som menneskets legemer bygges af, automatisk fuldkommen retfærdighed i forhold til de egenskaber, som mennesket fra begyndelsen har med på livets rejse.

Det udviklingstrin, som følger umiddelbart efter undfangelsen, kan måske sammenlignes med udviklingstrinnet i de makrokosmiske processer, hvor Ordet har skabt arketypen. Via arketypen og de magnetiske centre med deres felter og kraftlinjer, dannes der en svag antydning af en skeletstruktur til formerne på mentalplanet, astralplanet og det fysisk-æteriske plan. Det næste skridt er derfor at iagttage formernes gradvise materialisering til de nuværende menneskelige legemer på de tre planer.

Fosteret gennemgår stadier, som gentager pattedyrenes, krybdyrenes, de hvirvelløse og encellede væseners udviklingstrin, der hver for sig svarer til stadier i den racemæssige udvikling af formerne igennem runder og kæder, som repræsenterer en numerisk forbindelse mellem dem og antallet af svangerskabets måneder.

_________________________________

[1] Guna betyder ”egenskab”, ”streng”, ”tråd” eller ”fiber”. I mere abstrakt sammenhæng betyder guna ”underinddeling”, ”art”, ”type” eller ”kvalitet” – eller ”et operationelt princip” eller ”en tendens”. Universet er vævet af ”tråde” eller ”fibre”, der består af principper, egenskaber og tendenser.

_________________________________