Periodicitetens lov
Det er udtryk for funktionen af den universelle lov, som i fysikken kaldes periodicitetens lov. Loven virker utvivlsomt i både det fysiske univers og i den metafysiske overbygning. I overensstemmelse med lovens aktivitet kommer solsystemer, deres fysiske sole og planeter og deres psykiske, mentale og åndelige indhold, cyklisk til syne i stoflig manifestation. De eksisterer objektivt i en periode, og derefter synker de ind i en slags formørkelse og vender tilbage til den subjektive tilstand.
Periodicitetens lov kan sammenlignes med en kraft, der konstant holder et pendul i gang. Den påvirker solsystemet og alt, hvad det indeholder i hver eneste fase af bevægelsen − selv når systemet reduceres til sin fineste essens i den subjektive, umanifesterede tilstand, som er den modsatte yderlighed af den fuldt objektive manifestation. Iflg. åndsvidenskaben har solsystemet derfor sine lange nætter og dage, eller sine subjektive og objektive tilstande, som det konstant svinger imellem.
Når der i skabelsesberetningen står: ”I begyndelsen”, skal det forstås som: ”I begyndelsen af en periode med objektiv manifestation” eller ”ved fødslen af en ny skabende dag”.
Til den evige svingning skal der tilføjes et meget vigtigt princip. I modsætning til et pendul går den universelle svingning ikke frem og tilbage i samme bane. Den er både ellipsoide[1] og spiralformet. Manifestationen er ikke en nøjagtig kopi af sin forgænger. Stoffet og indholdet er det samme, men tilstanden er en anden. Der er sket en eskalering, eller sagt på en anden måde − der er sket en vækst. Solsystemet er en levende skabning, som er i vækst.
Solsystemets guddommelige idé eller hensigt er derfor ny. Den spænder sandsynligvis over ét nyt hovedtema eller et større, skabende begreb, og samtidig rummer idéen utallige potentielle variationer, afvigelser og udviklinger. Derfor er der grund til at gå tilbage til ”begyndelsen” − til det ”daggry, hvor morgenstjernerne sang sammen, og Guds sønner råbte af glæde”.
_________________________________
[1] En ellipsoide er en lukket flade i et 3-dimmensionalt rum. Man kan tænke på den som en 3D analogi til ellipsen, på samme måde som kuglen er det for en cirkel.
_________________________________
|