Guld kan eksempelvis betragtes som en fysisk manifestation eller det fysiske slutprodukt af guldfrekvenserne i arketypen. Man kan kalde det for Ordets ”guldtoner” og Logos’ guldaspekt. Skabende energi, som svinger på guldets bølgelængder, og som strømmer ind i formverdenerne i kraft af processer, der allerede er beskrevet, får stoffet til at antage guldets særlige molekylære opbygning, krystalform og farve.

Guldets naturvæsener på det æteriske og astrale plan og højere devaer i et opadgående hierarki, der når helt op til kilden, responderer, når Ordet intoneres på ”guldfrekvensen”, for det er en del af deres egen natur. De er selv manifestationer af ”devaguld” i deres verden, og kilden er guldaspektet af den Højeste.

I forbindelse med det arbejde de udfører inde i stoffet via kraftstrømmen og de magnetiske felter, påvirker de også stoffet udefra ved hjælp af deres bevidsthedsenergier og auriske kræfter, som alle er på guldets bølgelængder. Dermed øges evnen til at reagere på Ordet, og derfor er det lettere at antage den atomare guldkonstruktion – dvs. den molekylære og krystallinske guldopbygning samt guldfarven og guldkonsistensen.

Naturvæsenerne udfører det astro-æteriske aspekt af arbejdet instinktivt. Devaerne udfører arbejdet bevidst, og de fungerer inde i naturens kraftaspekt. Det er et faktum, der giver mening i en information i hindufilosofien, som siger, at alle naturscenerier er gudernes materialiserede aura. Alle naturens mange former, deres eksistens og udseende, er et resultat af de skabende processer og gudernes konstante arbejde. Når man iagttager naturens forskellige aspekter, dens metaller og ædelstene, dens storslåede landskaber, dens vandfald og floder, når man med ærefrygt betragter dens gigantiske bjergkæder – som kaldes Guds allersmukkeste gestus − ser man reelt ikke kun på gudernes arbejde men på Gud selv. Naturen er i al sin enkelhed Gud åbenbaret. Naturen er Guds drøm, der er gjort synligt ved hjælp af guderne.