I den nuværende udviklingsperiode lever mennesket i sin personligheds bevidsthed, som for det meste er polariseret i astrallegemet (følelserne) og delvis i det lavere mentallegeme (konkret tænkning), mens visdommens mestre lever på planet over mentalplanets højere niveauer (kausalplanet eller sjælsplanet), dvs. på det buddhiske plan (intuition). Mestrene skal derfor opfattes som sjælsstyrede mennesker. Deres personlige bevidsthed er blevet forvandlet til gruppebevidsthed. Sjælsbevidsthed og gruppebevidsthed er lige så naturlig for mestrene, som personlig selvbevidsthed er for gennemsnitsmennesket. De, der studerer åndsvidenskab, har lært, at sjælens grundlæggende egenskaber er kærlighed, visdom, intellektuel kapacitet, rigtig handlemåde, gruppebevidsthed, viljekraft, venlighed og glæde. Det er integrerede egenskaber, der er helt naturlige udtryk for mestrene. De kaldes derfor også ”medfølelsens mestre”, for de har et overblik og en forståelse, som giver dem ubegrænset forståelse og tålmodighed. Deres bevidsthed er uafhængig af tiden, sådan som almindelige mennesker kender den, undtagen når mestrene fungerer i den fysiske verden.