Den naturlige kommunikationsform mellem mestrene er mental telepati. Det er deres form for ”sprog”. Fuldkommen mental forbindelse umuliggør misforståelser og skjulte hensigter. Fuldkomment samarbejde er derfor uundgåeligt. Fremskredne disciple opmuntres til at træne deres telepatiske evner. Mental telepati virker omgående, for den fungerer hinsides tid og rum. Selv på det fysiske plan bliver en telepatisk meddelelse, som er formuleret på afsenderens sprog, uden forvrængning modtaget på modtagerens sprog. Hierarkiet har derfor ingen sprogbarrierer.

Mestrene bryder aldrig ”spillets regler”. De er bundet af nogle få men ubetingede krav, der er udtryk for deres forpligtelser over for den guddommelige hensigt. I Vesten kaldes det bedst kendte krav nogle gange ”fri vilje”. Menneskeheden har ret til frit at vælge, hvad den vil, og det er en frihed, der aldrig begrænses af mestrene, uanset om de valg, der træffes, er meget forkerte, eller hvis menneskeheden ligefrem forsinker den guddommelige plan. Mestrenes indflydelse dominerer aldrig disciplene.

Det kan være lidt vanskeligt at forstå visdommens mestres funktion som en fuldkommen integreret organisme, der er højt hævet over organisatoriske begrænsninger, og hvor de enkelte medlemmer er forenet med Kristus og med hinanden i bestræbelsen på at fremme den guddommelige plan for menneskeheden. Mestrenes motiver og hensigter overgår selv den mest effektive form for virksomhedsledelse, der er udviklet for at opfylde personlige og egoistiske interesser, og mestrene er langt bedre informeret.