Devaerne

Der kan ikke siges ret meget om disse fantastiske og ophøjede væsener med et menneskeligt sprog. Og det meste af det, man ved om dem, er allerede sagt i Astralplanet. [1] Til oplysning for dem, der ikke har denne bog, skal noget af den almindelige forklaring gentages.

Så vidt man ved, omfatter det højeste evolutionssystem, der navnlig er forbundet med denne planet, de væsener, som hinduerne kalder devaerne, og som andre kalder engle, Guds sønner − etc. De kan faktisk betragtes som et selvstændigt rige, der ligger lige over menneskeheden på samme måde, som menneskeriget ligger over dyreriget − dog med den vigtige forskel, at mens der for et dyr ikke findes nogen anden evolutionsmulighed end den, der går igennem menneskeriget, åbner der sig for det menneske, der har nået Asekha‑trinnet (den fuldt udviklede mester), flere forskellige udviklingsveje, og denne store devaevolution er kun en enkelt af disse veje.

I den orientalske litteratur bliver ordet ”deva” ofte brugt om næsten ethvert ikke‑menneskeligt væsen. Derfor omfatter ordet på den ene side de højeste af de åndelige kræfter og på den anden side naturånder og kunstige elementaler. Her anvendes ordet kun om det, åndsvidenskaben forstår ved devariget.

Selvom disse devaer står i forbindelse med denne planet, er de ikke begrænset til den, for hele den nuværende verdenskædes syv planeter er som én verden for dem, for deres evolution spænder over et enormt system på syv planeter. Hidtil er devaernes hærskarer hovedsageligt blevet rekrutteret fra andre menneskeheder i solsystemet − nogle på et lavere trin end menneskeheden og andre på et højere, for det er endnu kun en lille minoritet af menneskeheden, der er nået til det trin, der giver mulighed for at slutte sig til devaerne. Men på den opadgående udviklingsspiral er der sandsynligvis aldrig nogle fra de talrige grupper, der er passeret igennem en menneskehed, der minder om den, der findes her på Jorden.

I øjeblikket er man ikke i stand til at forstå ret meget med hensyn til devaerne − men det er klart, at det, man kunne kalde formålet med deres evolution, ligger betydeligt højere end menneskehedens. Det skal forstås på den måde, at mens målet for den menneskelige evolution er at nå frem til mesterens udviklingstrin ved afslutningen af den syvende runde, drejer det sig for devaevolutionen om at løfte de mest udviklede til et langt højere trin i løbet af den tilsvarende periode. For devaerne såvel som for menneskene gælder det, at der for de seriøst arbejdende ligger en stejlere, men kortere vej åben til endnu mere sublime højder − men hvad disse højder indebærer, er noget, man kun kan fantasere om.

Deres grupper

Når devariget studeres nedefra, består det af tre store lavere afdelinger af devaer, der som regel kaldes kama-devaer, rupa-devaer og arupa-devaer − eller astralplanets, det lavere mentalplans og det højere mentalplans devaer. På samme måde som menneskets tætteste og laveste legeme er det fysiske, er en kama-devas laveste legeme det astrale, og denne deva befinder sig derfor nogenlunde samme sted som menneskeheden engang vil befinde sig, når den når frem til ”planet F”. Og fordi devaen plejer at leve i et astralt legeme, ville den gå ud af dette legeme til højere sfærer i et mentallegeme, ligesom mennesket ville træde ind i et astralt legeme. For devaen – hvis den er tilstrækkeligt udviklet til det – vil det ikke være mere besværligt at træde ind i kausallegemet end for et menneske at brug et mentallegeme. På samme måde vil rupa‑devaens sædvanlige legeme være det mentale, for dens bolig er mentalplanets fire rupa-underplaner, mens arupa-devaen hører hjemme på dette plans tre højere underplaner, og den har ikke et tættere legeme end det kausale. Over arupa-devaerne har dette rige fire andre store grupper. De hører hver især til på et af solsystemets fire højere planer. Og langt over og bag devariget findes planetåndernes store skare − men her ville det være malplaceret at beskæftige sig med så ophøjede væsener.

Hver enkelt af dette riges to store afdelinger, der hører hjemme på mentalplanet, rummer mange forskellige grupper − men deres liv er helt anderledes end menneskets. Derfor er der ingen grund til at forsøge at give andet end en helt generel forestilling om det. Det er ikke muligt at beskrive det indtryk, forskerne fik af det, end ved at citere det, en af dem sagde, da man var i gang med udforskningen: ”Jeg får indtryk af en overordentlig ophøjet bevidsthed – en bevidsthed, der er smukkere, end ord kan beskrive, men meget gådeguld og vidt forskellig fra alt, hvad jeg nogensinde har følt, og så anderledes end al menneskelig erfaring, at det er håbløst at udtrykke det i ord.”

På det fysiske plan er det lige så håbløst at beskrive de ophøjede væseners udseende, for det skifter med hver tankeproces, de følger. I denne afhandling er der allerede sagt et par ord om deres farvesprogs smukke og gådefulde udtryksmåde, og i forbindelse med beskrivelsen af de menneskelige beboere har man måske forstået, at det under visse omstændigheder er muligt for mennesker, der fungerer på dette plan, at lære af dem. Måske husker man, hvordan en af dem besjælede billedet af en helgen i en korsangers liv på mentalplanet og lærte ham en langt mere ophøjet musik, end det fysiske øre nogensinde havde hørt. Og i et andet tilfælde, hvor devaer − der stod i forbindelse med bestemte planetariske indflydelser − havde fremskyndet en bestemt astronoms evolution.

Man kunne beskrive deres forhold til naturånderne, som noget, der på et højere trin ligner menneskets forhold til dyreriget, for ligesom dyret kun kan individualise­re gennem samvær med mennesket, kan en naturånd tilsyneladende kun opnå en permanent reinkarnerende individua­litet gennem en lignende tilknytning til medlemmer af nogle af deva-ordenerne.

Naturligvis er der intet af det, der er blevet sagt − eller i det hele taget kan siges − om denne store devaevolution, der mere end blot tangerer dette meget omfattende emne. En større uddybning af emnet må overlades til andre, efterhånden som de udvikler bevidsthed om disse højere planer. Men uanset hvor overfladisk og ufuldstændigt det, der er skrevet om denne evolution, er, har det dog givet en svag forestilling om disse hærskarer af hjælpere. Menneskehedens evolutionære fremskridt vil efterhånden bringe den i bevidst berøring med devariget.

_________________________________

[1] C.W. Leadbeater: Astralplanet. Kan frit downloades som e-bog: ASTRALPLANET

_________________________________