Mozart var engageret frimurer.

Balancer

Mozarts musik er integreret både i sin musikalske form og som udtryksfuld kunst. Den viser blandt meget andet en balance mellem melodi og harmoni, men også en balance i en formel konstruktion. I sine operaer skabte han større balance mellem sangernes roller og orkesterets akkompagnement på en måde, så orkestret fik en mere betydningsfuld rolle i den dramatiske og musikalske retning i kompositionen.

Mozarts udtryksfulde musik er integreret, hvad angår den mentale og følelsesmæssige sammensætning. Den følelsesmæssige side får aldrig overtaget. I den velkendte G-mol symfoni (K 550) er der hele tiden − trods de heftige og følelsesbetonede udbrud − en mental klarhed, der er baseret på Mozarts evne til aldrig at overreagere. Den mentale klarhed er altid til stede. På denne måde påvirker musikken både astrallegemet og mentallegeme hos lytterne. Samtidig er reaktionen på musikken ikke blottet for fysiske udtryk, for den er fyldt med rytme og bevægelse.

Mozarts musik er imidlertid ikke kun integreret i sin substans. Den er også integrerende på grund af sin omfattende påvirkning. Den påvirker ikke kun det enkelte menneske, men alle elementer. Musik med disse egenskaber er helbredende i sig selv. Det var Mozarts ønske at give menneskeheden skønhed og at vise musikkens evne til at skabe harmoni − dels i mikrokosmos, dvs. i det enkelte menneske, og dels i makrokosmos, dvs. i hele verden.