Wolfgang Amadeus Mozart blev født i Salzburg i 1756. Et meget stort antal film har vist historien om hans opvækst som vidunderbarn og om hans senere liv − først som kirkemusiker i Salzburg og senere som freelance musiker i Wien, hvor han døde i 1791.

Der findes mange biografier, som ud fra en uendelighed af myter og ud fra mere eller mindre subjektive skøn − hvis sandfærdighed ofte er yderst tvivlsomme − har skabt et billede af Mozart. Nutiden har også skabt et billede, og det kulminerede i filmen Amadeus i 1980'erne. Mozart bliver her − i allerhøjeste grad − beskrevet som en barnlig og fordrukken dummepeter, der ikke er i stand til at klare sig selv og sin familie. Sådan var virkeligheden ikke! Han var et menneske, der arbejdede hårdt som komponist, organiserede koncerter, var en dybt engageret frimurer og en ansvarsbevidst familiefar. Dette betyder ikke, at han var et menneske uden problemer. Hans personlighed var på mange måder kompliceret og fyldt med modsætninger − sådan som det ofte er tilfældet med store genier.

Mozarts musik betragtes normalt som smuk, elegant, melodiøs og harmonisk og ofte med antydninger af livsglæde. Hans musik opfattes sjældent som melankolsk. Set fra en historisk synsvinkel var han den, der fuldkommengjorde wienerklassicismen. Hans symfonier, sonater, strygekvartetter, operaer, messer − næsten alle de retninger han var i berøring med, blev mere eller mindre mesterværker, der formidlede den største skønhed og harmoni. Der findes naturligvis også dramatiske elementer som hos Beethoven, men sådanne "Sturm und Drang" tendenser var allerede funderet i anden eksisterende musik.