Fra operaen “Tryllefløjten”.

Set fra en esoterisk synsvinkel er nogle af Mozarts operaer særligt interessante. Selve handlingen er sjældent egentlige eventyr eller komplicerede kærlighedshistorier. Don Juan er mere end en spændende historie om en charmerende, men farlig forfører, eller et let forståeligt skuespil om moral. Tværtimod fortæller operaen meget om en vildledt menneskehed og dens længsel efter kærlighed − og om karma. Den berømte destruktionsscene, hvor Don Juan når frem til den retfærdige straf, hører til en af de mest dramatiske og suggestive musikalske sekvenser i musikhistorien.

Esoterisk kan destruktionsscenen symbolisere "forseglingen af døren til det onde". Don Juan møder den person, som han myrdede i første akt − kommandanten, faderen til Donna Anna. Eksoterisk kan scenen symbolisere kommandantens hævn, og esoterisk kan kommandanten symbolisere "Tærskelens Vogter". Don Juan kan ikke undgå sin egen død, og den destruktion kan betragtes som en symbolsk død før en eventuel ny fødsel. Her begynder Mozart at berøre mysterierne i frimureriet, som bliver fremstillet mere tydeligt i hans sidste opera − Tryllefløjten.

Nogle esoterikere har nævnt, at Mozart i sin musik giver udtryk for energien fra 4. stråle − strålen for harmoni gennem konflikt. Man har også foreslået, at han havde både sjæl og personlighed på 4. stråle. Selvom der er meget, der tyder på en stærk påvirkning fra 4. stråle, så er der faktorer, der indikerer 2. stråle for kærlighed og visdom på sjælen. En af årsagerne er selve musikken, hvor han på en meget bestemt måde giver udtryk for sin sjæls kvaliteter, for det er sjælen mere end personligheden, der taler gennem hans musik. Personligheden er til stede, men mere som en afbalancerende faktor end som et udtryk for hans egne følelser. I virkeligheden giver hans musik ikke kun udtryk for harmonisk skønhed, men også for himmelsk visdom og uselvisk kærlighed. Er det ikke korrekt, at Requiem − hans sidste komposition − er et klart udtryk for denne kærlighed og visdom? Der findes mange eksempler på, at der er passager, hvor det er muligt at blive fyldt med kærlighed på både et menneskeligt niveau og på et mere ophøjet niveau.

Det er som om Mozarts personlighed viser karaktertræk, der hører til 4. stråle, for han forsøger altid at skabe harmoni i sit liv samtidig med, at han ofte kommer i konflikt med sine omgivelser. Kampen med arbejdsgiveren i Salzburg og ærkebiskop Colloredo er velkendte eksempler. Et andet kommer til udtryk i hans relation til sin far, Leopold Mozart. Wolfgang prøvede at leve op til faderens forventninger samtidig med, at hans eget behov for at være uafhængig konstant skabte spændinger mellem dem.