På den tid herskede visdommens mestre fra Venus på Jorden, og deres tjenere og disciple var de, som i denne runde kaldes Jordkædens Agnishwatta pitrier. Agnishwatta pitrierne var de guddommelige lærere og konger, og mange af dem kom fra pitriernes rækker og inkarnerede i fjerde rodraces underracer. De var kendetegnet ved deres høje intelligens og deres evne til at opfylde de befalinger, som kom fra Lysets Herrer. Det tog dem lang tid at få kontrol over og beherske deres legemer, for disse legemer var udviklet gennem dyreevolutionen i de foregående runder, og her var den dyriske natur meget stærk, mens intelligensen endnu ikke var udviklet.

Og så opstod det store problem, der gjorde det nødvendigt, at nogle af Manasaputraerne[1] inkarnerede. Den lavere eller dyriske side i disse dyremenneskekroppe var meget kraftigt udviklede, og de var overskygget af monaderne, som gav dem liv. Det monadiske liv, der inkarnerede i de kraftfulde dyrekroppe, blev forurenet af at strømme igennem disse kanaler. På grund af den lov, der siger, at åndelige kræfter forvandles på det fysiske plan og styrker redskabets karakteristiske egenskaber, stod menneskeslægten over for den enorme vanskelighed, at selve nedstrømningen af åndeligt liv i disse halvt dyriske kroppe resulterede i voldsomme udbrud af dyrisk lidenskab.

Denne vanskelighed blev overvundet ved, at relativt udviklede intelligenser gik i inkarnation. I stedet for at det åndelige liv strømmede direkte ned i dyrelivet, stillede intellektet sig imellem, opfangede strømmen af åndeligt liv, brugte den til sin egen vækst og udvikling og var, med sit stærke greb om det stof, det kom i berøring med, i stand til i nogen grad at kontrollere dyresindet.

I nogen tid var Asuraerne simpelt hen beskæftiget med at få styr på deres legemer, og med deres hjælp gjorde verden store fremskridt i retning af civilisation. Men efterhånden som de gradvis følte sig hjemme i deres nye verden og i deres nye legemer, begyndte den karakteristiske jeg-skabende evne igen at frigøre sig fra omgivelserne og udtrykke sin intelligens og overlegenhed. Det var indledningen til den årtusinder lange strid, der kulminerede i Atlantis’ undergang.

__________________________________

[1] Manasaputra er “fornuftens eller tankens sønner" – eller “strålerne fra det universelle sind". Manasaputra er et stort hierarki af selvbevidste intelligenser. En gruppe danner monaderne i mennesker. De inkarnerede første gang i midten af 3. rodrace – den lemuriske.

__________________________________