5., 6. og 7. underrace
5. underrace
Semitter
(de oprindelige)
Hvad angår de oprindelige semitter eller den 5. underrace, har etnologerne været temmelig forvirrede. Det er forståeligt i betragtning af de yderst utilstrækkelige data, de har at arbejde ud fra.
Denne underrace havde sin oprindelse i et bjergområde, som nutiden er repræsenteret af Skotland, Irland og nogle af de omgivende have. I denne del af det store kontinent voksede og blomstrede racen, hvor den i århundreder opretholdt sin uafhængighed af de aggressive, sydlige konger, indtil det også blev deres tur til at udvandre og kolonisere.
Da semitterne kom til magten, var der gået flere hundredetusinde år. Det var en oprørsk, utilfreds race − altid i krig med deres naboer − og især med akkaderne, hvis magt på det tidspunkt var voksende.
6. underrace
Akkader
Akkaderne eller den 6. underrace opstod for ca. 800.000 år siden. Akkaderne spredte sig hurtigt til det atlantiske kontinent. De udkæmpede mange slag med semitterne både til lands og til søs, og der blev brugt store flåder på begge sider. Til sidst – for omkring 100.000 år siden – besejrede de semitterne helt, og fra den tid blev der etableret et akkadisk dynasti i den gamle semitiske hovedstad. Det regerede landet klogt i flere hundrede år.
Akkaderne var et mægtigt handelsfolk − en søfarende og koloniserende nation, der etablerede mange centre, som stod i kontakt med fjerne nationer.
7. underrace
Mongoler
Den mongolske eller 7. underrace var den eneste, der ikke havde nogen kontakt med moderkontinentet. Den opstod på de østsibirske sletter og blev udviklet direkte fra efterkommerne af den turanske race, som den gradvis fortrængte over størstedelen af Asien.
Denne underrace formerede sig kolossalt, og selv i nutiden tilhører størstedelen af Jordens befolkning reelt denne race − selvom mange af dens forgreninger er så stærkt blandet med tidligere racer, at de dårligt kan skelnes fra dem.
|