Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

BIBELEN PÅ HOVEDET
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Bibelen-på-hovedet-Torsten-Stålander

BIBELEN PÅ HOVEDET (57 af 67)


Bibelen består af 1/3 profetier. Ca. 30% er gået i opfyldelse, og de har været overraskende eksakte! Der er også eksakte profetier om det, der sker nu og i fremtiden.

BIBELEN PÅ HOVEDET (57 af 67)

Afstraffelse af alle lande

 

Alle disse mangfoldige afstraffelser vil først ramme Storbritannien og USA. Men de er ikke de eneste, der vil lide under katastrofer, der skal korrigere adfærden. Gud har også skabt alle de øvrige nationer! Gud er bekymret over andre folk og racer, for alle er skabt i Guds billede. Eksempelvis sendte Gud apostlen Paulus ud til de hedenske nationer!

Hele menneskeheden har gjort oprør mod Gud, forkastet Ham og vendt sig bort fra Hans veje! Der kan aldrig blive fred på Jorden, før alle nationer vender sig til Gud og lader sig styre af Hans himmelske regering!

Hele menneskeheden er lige nu involveret i en hvirvel af hurtigt accelererende kriser, der markerer den endelige ødelæggelse af denne verdens civilisation.

Gennem Jeremias siger Gud: ”Drønet når til Jordens ende, thi HERREN går i rette med folkene − over alt kød holder han dom, de gudløse giver han til sværdet, lyder det fra HERREN … Se, ulykken går fra det ene folk til det andet, et vældigt vejr bryder løs fra Jordens rand.” (Jer. 25,31-32).

Menneskeheden er på vej ind i en tid med enorme verdensproblemer – ja med direkte verdenskaos! Der er krige, kampe, terror, bombeattentater og voldshandlinger på alle kontinenter. Befolkningseksplosionen er en verdensomfattende trussel mod menneskets eksistens. Forbrydelser, voldshandlinger, sygdomme, epidemier, fattigdom, snavs, affald, forurening af luften, vandet og naturen, arbejdsløshed og elendighed, degenerering, hundredtusinde af flygtninge − lidelser der plager alle nationer.

Men − ligesom Israel først fik tilbud om frelse, på samme måde gives den korrigerende afstraffelse til dem først.

Læg mærke til følgende i Jeremias’ profeti: ”Så siger HERREN: Vi hørte et udbrud af skræk, af rædsel og ufred − spørg og se dog til, om en mand kan føde! Hvi ser jeg da alle mænd med hånd på hofte som kvinde i barnsnød og alle åsyn blege? Thi stor er denne dag, den er uden lige, en trængselstid for Jakob, men fra den skal han frelses.” (Jer. 30,5-7).

Husk, at da Jakob gav førstefødselsretten videre til Josefs sønner, Efraim og Manasse, sagde Jakob: ”… må de opkaldes efter mit og mine fædres, Abraham og Isaks, navn.”

Dette fortæller, hvem der bliver de mest udsatte − Storbritannien og USA!

Men hvornår vil dette ske?

Det vil være forkert at tro, at det allerede er sket med det gamle land Israel. Læs videre i vers 8-9 og se, hvornår denne profeti vil blive opfyldt:

”På hin dag, lyder det fra Hærskarers HERRE, vil jeg sønderbryde deres åg og tage det af deres hals og sprænge deres bånd, og de skal ikke mere trælle for fremmede. De skal tjene HERREN deres Gud og David deres konge, som jeg vil oprejse dem.” (Andre oversættelser: ”De skal tjene HERREN deres Gud og David, deres konge, fordi ham vil jeg lade (gen)opstå til dem”).

Her er der altså tale om tiden før opstandelsen − ved Kristi genkomst. Han skal befri folket, ligesom Moses befriede folket fra slaveriet i Egypten.

Artikel-Bibelen-på-hovedet-Torsten-Stålander
Download-fil: BIBELEN PÅ HOVEDET - Torsten Stålander


Artikel-Bibelen-på-hovedet-Torsten-Stålander
Læsefil med vendbare sider: BIBELEN PÅ HOVEDET