Intensitet i afstraffelsen

Og nu − i det 21. århundrede − nægter Efraim og Manasse at vende sig til Gud i ydmyghed. De nægter at gå den vej, der giver, bevarer og forøger velsignelserne. Gud vil straffe dem på en måde, der er meget intensiv og helt fjerne denne fantastiske velsignelse fra dem − og endnu engang sende dem i fangenskab og slaveri, som de følgende vers i denne profeti viser.

Er der nogen der ikke tror, at et så stort fald kan ske for Storbritannien og USA? Kan ikke den store Gud, som har givet dem alt dette, også fjerne det fra dem?

Lad os åbne øjnene og erkende virkeligheden, for disse stolte nationer er allerede ved at få vanskeligheder. Det er nødvendigt at vågne op og acceptere den kendsgerning, at USA − selvom de stadig har en magt, der er uden lige − er bange. De er bange for at bruge magten − nøjagtig som Gud har sagt: ”Jeg vil bryde eders hovmodige trods” (i alle andre versioner end den danske: ”Jeg vil bryde eders stolte magt!”) (3. Mos. 26,19).

USA er holdt op med at vinde krige! − USA vil styrte ned fra tinderne hurtigere, en nogen anden nation tidligere i historien! − Tendensen er klar.

Der er behov for at forstå profetierne i resten af 3. Mosebog kapitel 26 − og desuden 5. Mosebog kapitel 28 − og alle de øvrige profetier, som står i forbindelse med dem og med begivenheder, som næsten umiddelbart vil få voldsom indflydelse på livet her og nu.

Der er også behov for at se på de profetier, som kom fra Jesus, Jeremias, Esaja og andre, der beskriver, hvor intensiv Guds straf vil være i den nærmeste fremtid.

Der er også behov for at vide, hvorfor en god og kærlig Gud vil straffe sit eget udvalgte folk. Et folk, som Han udvalgte til en glorværdig opgave.

I selve afstraffelsen ligger der en opfordring til forbedring. Mennesket har gennem årtusinder vist, at det ikke vil adlyde Ham, og at det ikke har forstået − eller villet forstå − Hans veje, også selvom Han har bekendtgjort dem gang på gang. Det er vigtigt at forstå, at denne anmodning om forbedring bliver pålagt, for at mennesket skal fatte, hvilke veje, der er forkerte og skadelige − og få det til at vende tilbage til den rette vej, der vil medføre de ønskede velsignelser.

Gud straffer enhver søn, som Han har kær. (Hebr. 12,6).

Mennesker ønsker at være gode − og de mener selv, at de er det − og de håber, at andre anser dem for at være gode. Imidlertid gør de det onde. Mennesker ønsker gode resultater. Men − de ønsker at modtage godt, selvom de sår ondt. De har svært ved at se, at som man sår, så høster man.

Det hele er et spørgsmål om årsag og virkning.

Guds afstraffelse afspejler Guds kærlighed! − Gud er ikke vred, fordi mennesket skader Ham, men fordi det skader sig selv – det menneske, som Gud elsker!

Profetierne afslører ikke alene den usandsynlige intensitet i afstraffelsen, som allerede er begyndt at ramme Storbritannien og USA. Profetierne omtaler også konsekvenserne af denne intensive afstraffelse.

Resultatet vil være et bedre folk!

Resultatet vil være, at mennesket indser, hvad det har gjort mod sig selv.

Den endelige straf vil i sidste ende medføre, at lektien læres! Denne afstraffelse vil for altid bryde menneskets oprørske natur. Den vil vise vejen til fred, fremgang, lykke og velstand.

Mennesket må lære, at materielle ting ikke giver lykke. (Hvor mange mennesker findes der ikke, som har en fyldt bankkonto og et tomt liv?) − Materiel fremgang er behagelig, men skaber ikke lykke.

Sand lykke ligger på det åndelige plan. Hvis man f.eks. spørger et nyforelsket par, hvad lykke er, så vil de ikke skilles fra hinanden uanset, hvor mange penge man tilbød dem.

Førstefødselsretten var kun det ene af to løfter, som Gud gav til Abraham. Løftet om spiret indeholder ikke alene et løfte om et dynasti af menneskelige konger. Det havde ikke engang været nødvendigt, hvis Israel havde beholdt Gud som deres konge og adlydt Ham. Spiret indeholder primært den åndelige frelse gennem Kristus.

Der er stadig mange fundamentale lektier, der skal læres. De sande værdier er åndelige. Guds lov er dybest set en åndelig lov. Den handler til dels om fysiske gøremål, men er baseret på åndelige principper. Og − det kræves, at man har Guds hellige ånd i sindet, for at fuldføre dem.

Inden studiet af de sensationelle profetier fortsættes, er det vigtigt at forstå, hvorfor den nationale afstraffelse må komme, og hvem, der har behov for denne smertefulde korrektion! Kun de, der sår ondt, trænger til denne lektie. Det er de mennesker, der ikke respekterer Guds veje − Guds love. De − og kun de − tiltrækker selv det onde på grund af disse lovovertrædelser.

Det er også vigtigt at forstå, at selvom nationer som helhed vil blive ramt, vil de mennesker, der følger Guds veje og accepterer Guds bestemmelser uden at blive oprørske, blive skånet. Intet menneske skal nødvendigvis lide under denne voldsomme afstraffelse, hvis det ikke skal!

Efter at den nationale førstefødselsret var blevet holdt tilbage i 2.520 år og derefter tildelt − og efter at Gud gav Storbritannien og USA denne nationale magt, og på grund af deres nationale oprør mod Hans lov har sat en stopper for deres stolthed og magt – og efter at Han har straffet dem med tørke, sygdom og epidemier – og hvis Storbritannien og USA fortsætter på deres onde vej og ikke vil gøre bod og bedring − da ”vil jeg slå eder endnu mere, ja syvfold, for eders synder.” (3. Mos. 26,21).

Det, som mennesket tilsyneladende har vanskeligt ved at fatte, er, at synd medfører konsekvenser for synderen. Og Bibelen definerer synd som overtrædelser af Guds lov (Johs. 1. brev 3,4). Og Guds lov er en åndelig lov (Rom. 7,14).

I versene 23-25 står der: ”Og hvis I alligevel ikke tager mod min tugt, men handler genstridigt imod mig, så vil jeg handle genstridigt imod eder og slå eder syvfold for eders synder. Jeg vil bringe et hævnens sværd over eder … Jeg vil sende pest iblandt eder, så I må overgive eder i fjendens hånd.”

”Og hvis I alligevel ikke adlyder mig, men handler genstridigt …”

I slaveri endnu en gang!!!

Men vil Gud virkelig gøre alt dette bare fordi, mennesket ikke holder sabbatten? Kan det ikke være lige meget? − Lad os se, hvad der står i versene 27-35:

”Og hvis I alligevel ikke adlyder mig, men handler genstridigt mod mig, så vil også jeg i vrede handle genstridigt mod eder og tugte eder syvfold for eders synder. I skal fortære eders sønners kød, og eders døtres kød skal I fortære. Jeg vil lægge eders offerhøje øde og tilintetgøre eders solsøjler − jeg vil dynge eders lig oven på ligene af eders afgudsbilleder, og min sjæl skal væmmes ved eder. Jeg vil lægge eders byer i ruiner og ødelægge eders helligdomme og ikke indånde eders liflige offerduft. Jeg vil lægge eders land øde, så eders fjender, der bor deri, skal blive målløse derover − og eder selv vil jeg sprede blandt folkeslagene, og jeg vil gå bag efter eder med draget sværd. Eders land skal blive en ørken, og eders byer skal lægges i ruiner. Da skal landet, mens det ligger øde, og I er i eders fjenders land, få sine sabbatter godtgjort, da skal landet hvile og få sine sabbatter godtgjort − medens det ligger øde, skal det få den hvile, det ikke fik på eders sabbatter, den gang I boede deri.”

Der er ingen tvivl om, hvor vigtigt Gud synes, at tegnet mellem Ham og mennesker skal opfattes!

Gud vil blive ved med at intensivere afstraffelsen, indtil synderne vedkender sig, at de er Hans folk, og indtil de vender sig bort fra den onde vej − indtil de vælger at gå den vej, der bringer fred, lykke, fremgang og glæde.

Det er egentlig ufatteligt, at Skaberen er nødt til at tvinge menneskeheden til at blive lykkelige! Til at få fred, til at nyde godt af fremgang − til at bøje sig og til sidst at modtage et evigt liv i velstand og lykke! − Det er ufatteligt, at mennesker, der stræber efter disse velsignelser, fortsætter med at gå den vej, der fjerner dem fra disse velsignelser og bliver årsag til afstraffelse − og oven i købet nægter at forbedre sig, før straffen intensiveres syvfold. Ja, syvfold fire gange efter hinanden!

Ifølge menneskers moralbegreber kan dette virke grusomt og ondt, men det viser i stedet Guds storhed og den store kærlighed, som Han viser menneskeheden, for Han tolererer og retter mennesker, indtil de vil tage imod Hans ufattelige velsignelser!

(Sammenlign dette med Freuds og Jungs lære. Her taler man om mørket, dybet, det onde m.v., som man må overvinde for at kunne opnå lyset og det gode).

Man taler der om, at kun i den dybeste fornedrelse og i det dybeste mørke, kan man opleve den største herlighed og det skønneste lys. Hele den psykoanalytiske lære er baseres på, at man skal ”genfødes” ved at blive døbt i den hellige ånd. For at nå derhen, må man først ransage sig selv og vandre igennem sin egen sjæls dunkle mørke og acceptere, at det, man finder der, er en del af selve jeg’et. Bedre er mennesket ikke. Desuden må man lære at leve med disse ”svagheder”, for på den måde acceptere dem. I mange tilfælde viser det sig, at disse ”svagheder” er positive kræfter, hvis man lærer at udnytte dem rigtigt. Mennesket må lære at udnytte sin ”skygge” eller mørke sider.

Men selve grundtanken, at man kun i ydmygelsen kan opleve storhed, er i princippet den samme, som Gud har lovet, når Han vil straffe mennesket, for at rette på det.

Martin A. Hansen har i høj grad beskæftiget sig med dette problem i sine bøger. – Og der kan henvises til anden litteratur, der beskæftiger sig med dette emne: Carl Gustav Jung: ”Beiträge zur experimentellen Psychopatologie”. Emma Jung: ”Ein Beitrag zum Problem des Animus”. Carl Gustav Jung: ”Jeg’et og det ubevidste”. Carl Gustav Jung: ”Sjælen og dens problemer”.

Gud ønsker at hjælpe mennesket til at se lyset, ved at lade det opleve mørket. Disse yderligheder har til alle tider optaget mennesket, og der er gjort mange forsøg på at beskrive disse duale kontraster, der bor i mennesket.

Allerede i sumerisk og babylonisk mytologi talte man om Gilgamesh og Enhidu. I Bibelen viser Kain og Abel samt Jakob og Esau menneskets dobbeltnatur. H.C. Andersen fortæller i sin historie ”Rejsekammeraten” om helten Johannes, som på sin rejse blev ledsaget af sin skygge, der havde magiske evner. Goethe beskriver den som Faust og Mefisto i ”Faust”. Andre eksempler er ”Dr. Jekyll og mr. Hyde”, Jung kalder den ”Animus og Anima”, kineserne ”Yin og Yang”. I den babyloniske skabelsesmyte taler man om ”Marduk og Thiamat”.

Gud er allerede begyndt med sin afstraffelse.

I dag er der stort set ingen, der har respekt for USA og Storbritannien er nu kun Britannien.

Ebola-bakterien, AIDS og andre alvorlige sygdomme har holdt deres indtog.

USA og England skrumper med utrolig fart. Bare mellem 1957 og 1967 mistede de to nationer: Barbados, Botswana, Britisk Cameroun, Ceylon, Cypern, Filippinerne, Gambia, Ghana, Guyana, Indien, Israel, Jamaica, Kenya, Kuwait, Lesotho (Basutoland), Malawi (Nyasaland), Malaysia, Maldiverne, Malta, Mauritius, Nigeria, Pakistan, Rhodesia, Rwanda, Sierra Leone, Singapore, Somalia, Sudan, Sydafrika, Tanzania (Tanganyika, Zanzibar), Tobago, Trinidad, Uganda, Vest Samoa og Zambia. Desuden har de mistet mindre landområder (altså ikke hele landet), som f.eks. Okinawa.

Tilsammen repræsenterer disse områder næsten 850 millioner mennesker og et areal på over 9 millioner kvadratkilometer!

Er der nogen, som tror, at alt dette kun er en tilfældighed?