De tre omvæltninger

Herefter skal der ses nærmere på den anden passage i profetien.

Hvis man læser det 18. vers i kap. 21 hos Ezekiel, kan man tydeligt se, at Gud taler om Judas fangenskab hos kongen i Babel. Og i det 25. vers står der: ”Og du, gudløse hedning (Zedekias), Israels fyrste, hvis time slår, når din misgerning er fuldmoden, så siger den Herre Herren: Bort med hovedbindet, ned med kronen! Som det var, er det ikke mere! Op med det lave, ned med det høje! Grushobe, grushobe gør jeg det til. (På næsten alle andre sprog er dette oversat til: Nedstyrtes, nedstyrtes, nedstyrtes skal dette af mig) Ve det! Således skal det være, til han kommer, som har retten til det − ham vil jeg give det.”

Hvordan skal det forstås?

”Bort med hovedbindet, ned med kronen …” Kong Zedekias havde kronen. Dette siger, at den ville blive fjernet, og det blev den. Han, hans sønner og alle adelsmænd fra Juda blev dræbt.

”Som det var, er det ikke mere.” (Hele dette afsnit er fejlagtigt oversat til dansk! Andre lande har oversat dette til: ”Det, som nu er, skal ikke forblive, hvad det er”). − Kronen ville ikke ophøre, men der ville ske en ændring. Tronen ville blive væltet, og en anden ville bære kronen. Guds løfte til David skulle ikke brydes!

”Op med det lave, ned med det høje” (burde oversættes til: ”Det, der er lavt, skal ophøjes, og det, der er højt skal ydmyges”). Hvem var ophøjet? Kong Zedekias af Juda. Nu skulle han ydmyges. Han ville miste kronen. Juda havde været ophøjet, mens Israel havde været lav − alle disse år uden konge. (Hosea 3,4). Perez’ linje havde været høj − Zeras linje lav.

”Grushobe, grushobe, grushobe … osv.” (burde være oversat til: ”Nedstyrtes, nedstyrtes, nedstyrtes skal dette af mig − også dette skal være uden bestand til han kommer, der har ret dertil”).

Hvad skulle nedstyrtes eller væltes? Kronen og tronen! Ikke én gang, men tre gange. Nedstyrtet ved at Zedekias, Judas hus og Perez’ linje blev ydmyget og ophøjelsen af Israels hus og en fra Zeras linje. Den første omvæltning var gennemført som den første del af Jeremias’ opgave.

Tronen skulle omstyrtes to gange mere − med andre ord: Flyttes fra et sted til et andet.

Dette betyder, at efter disse tre omvæltninger skal den ikke omstyrtes mere før Kristi genkomst. Til den tid vil tronen blive givet til ham!

Gennem hver eneste generation vil en af Davids arvinger sidde på tronen!!

Den anden del af Jeremias’ opgave skulle nu udføres. Tronen skulle plantes om og igen bygges op. Kronen skulle nedstyrtes – eller flyttes til en anden. Hvorhen? Til hvem?

Den mærkelige sandhed om denne omplantning og genopbygning er forklaret gennem en ”gåde og en lignelse”. Den beskrives i et symbolsprog, der aldrig er blevet forstået − indtil nu. Og det på trods af, at det er forklaret så enkelt, at et barn kan fatte det!

Det fylder hele 17. kap. i Ezekiels profeti. Det er nødvendigt at læse hele kapitlet meget omhyggeligt. − Bemærk først, at denne profeti ikke er adresseret til Juda, men til Israels hus. Det er en besked, der ville kaste lys over ”de ti stammer” i nutiden!

Ezekiel skulle først fortælle en gåde og derefter en lignelse. Gåden findes i versene 3-11. Fra vers 12 forklarer Gud gådens mening. ”Sig til den genstridige slægt (Israels slægt, som Ezekiel er profet for): Ved I ikke, hvad dette betyder? Sig…” − Og så forklares gåden klart og tydeligt:

En stor ørn kom til Libanon og tog den højeste gren af cedertræet. Det fortolkes sådan, at kong Nebukadnezar fra Babylon kom til Jerusalem og tog kongen af Judæa til fange.

”Den ville vokse og blive en yppig, lavstammet vinstok.” Det skulle betyde, at jøderne fik en overenskomst, som betød, at selvom de var fanger og blev styret af kaldæerne, måtte de leve i fred og vokse.

Den anden ”store ørn” er − sådan forklares det − farao af Egypten.

Så langt dækker gåden den første del af Jeremias’ mission.

Efter dette afslører Gud den anden del − omplantningen af Davids trone. Det omtales i vers 22-24. ”Så siger den Herre Herren: Så tager jeg selv en gren af cederens top, af dens skuds spidser bryder jeg en tynd kvist og planter den på et højt, knejsende bjerg.” Af Guds egen forklaring ved man, at cedertræet repræsenterer Juda nation, og dets højeste gren er Judas konge. Gåden fortæller, at Nebukadnezar tog den højeste gren − kongen. Lignelsen fortæller nu, at Gud − ikke Nebukadnezar, men Gud selv − vil tage en tynd gren fra cederens top. Ikke selve toppen, men en tynd kvist fra toppen − et af Zedekias’ børn. Men Nebukadnezar myrdede jo alle hans sønner!

Gud ville − gennem sin profet Jeremias − tage en tynd kvist fra toppen af det høje cedertræ og plante den (vers 22).

”En tynd kvist”. De øverste kviste repræsenterer Zedekias’ børn, som tidligere omtalt, og selvfølgelig repræsenterer ”en tynd kvist” en datter!

”… og planter den …” Kan symbolsproget blive klarere? Denne jødiske prinsesse skulle blive den kongelige sæd, som igen ville plante Davids trone! − Hvorhenne? ”På Israels høje bjerg vil jeg plante den …” siger Gud (vers 23). Et bjerg er altid et symbol på en nation.