Meningen med sabbatten

Gud gav menneskeheden sabbatten, fordi den kontinuerligt skulle rette bevidstheden mod den sande Gud og helliges Ham.

Men hvordan identificerer sabbatten Gud? Hvordan skiller sabbatten den sande Gud fra den falske? Og kan man ikke lige så godt bruge søndagen til at fejre sabbat? Det vigtigste er vel, at man har en speciel dag? Om det så er lørdag eller søndag kan vel være lige meget?

Definitivt NEJ!!!

Bemærk denne specielle sabbat-aftale i vers 17: ”Den skal være et tegn til alle tider mellem mig og israelitterne. Thi i seks dage gjorde HERREN himmelen og Jorden, men på den syvende hvilede han og vederkvægede sig.” (2. Mos. 31,17).

Det var på skabelsesugens syvende dag, Han hvilede ud på efter skabelsesarbejdet. Det var ikke på søndagen − ugens første dag. Kun den syvende dag i ugen peger tilbage på skabelsen. (For at gøre forvirringen komplet, har man i nyere tid gjort mandagen til ugens første dag og på den måde søndagen til den syvende og sidste dag i ugen. Men gennem historien og indtil da var lørdagen ugens syvende dag og søndagen den første!)

Men, hvordan identificerer det, hvem Gud er?

Hvis nogen tror, at nogen eller noget andet er Gud, så kan man kun sige, at uanset hvad man tror, er gud, så blev det skabt af den sande Gud. Gud, der skabte og formede alt, er større end noget af det, Han skabte.

Selve skabelsen er et bevis fra Gud på Hans eksistens. Skabelsen identificerer Ham!

Gud tog så det mest permanente, det sikreste og det mest uforgængelige, mennesket kender − et cyklisk tilbagevendende tidspunkt − den ene dag om ugen, der er et monument over skabelsesakten. Han tog den eneste dag, som konstant henviser til Guds hviledag i skabelsesugen − den syvende dag.

Han valgte en særlig dag blandt alle andre og sagde, at det var Hans dag − den dag, da mennesket beordres til at hvile fra både arbejde og fysiske fornøjelser og til at blive rekreeret ved at være sammen med andre i et åndeligt fællesskab.

Ingen anden dag er et symbol for og en påmindelse om skabelsen. Det er rigtigt, at præsteskabet har bedraget en hel verden til at tro, at Kristi genopstandelse fra de døde skete en søndag morgen ved solopgang − den samme tid, som altid har været tiden for soldyrkeres tilbedelse af Solen. Men det er ikke rigtigt! Genopstandelsen skete ikke på en søndag!

På samme måde er påsken en ikke-kristen højtid, som blev ændret til en kristen højtid af uvidende mennesker. Påsken er en gammel hedensk højtid, hvor man tilbad og ofrede til Månen. Kristi genopstandelse fra de døde skete helt korrekt på sabbatten. Ikke om søndagen!

Desuden siger Gud intet i Bibelen om, at menneskeheden skal holde højtid eller fejre Kristi genopstandelse. Der er tale om en ikke-kristen skik, som er autoriseret af mennesker, der er frafaldet Gud − imod Guds vilje!

Her har man årsagen til sabbatten. Den identificerer Gud og menneskets forhold til Ham.

Men det er ikke det hele!

Sabbatten identificerer også, hvem der er Guds folk, og hvem, der ikke er det!

Læg mærke til, at der ikke alene står ”… for at I skal kende, at jeg er HERREN,” men fortsætter ”… som helliger eder.” (2. Mos. 31,13).

Hvad betyder ”helliger”? Det betyder ”at sætte til side til helligt brug eller formål.” På den syvende dag i selve skabelsesugen helligede Gud − det vil sige, at Han satte sabbatten til side til helligt brug. Men her ser man desuden, at Gud siger, at det er et tegn, som Han også helliger – altså ”sætter til side” i forhold til andre folk end Hans, til Hans hellige formål − det folk, som er Hans.

Kom hviledagen i hu, så du holder den hellig!

På Det Gamle Testamentes tid var folket fra Israel Hans folk. I Det Nye Testamente er Hans folk de, som tilhører de virkeligt omvendte – de, der følger Guds lov.

Men, hvordan skiller sabbatten dem fra de andre − fra dem, der ikke er Guds eget og sande folk?

Hvis man er begyndt at holde sabbatten hellig, som Han forlanger, så har man allerede fundet svaret − gennem erfaring.

Hvis man ikke er det, så begynd at holde Guds sabbat hellig, sådan som Han forlanger − og man vil snart finde ud af, at man bliver ”sat til side” – man adskiller sig − fra alle andre!

Med garanti! Hele samfundet – selv mennesker, man kender − familiemedlemmer, venner, forretningsforbindelser, kolleger − de vil adskille sig!

Sabbatten er Guds tegn, der ikke alene identificerer Ham, men også Hans folk!

Det er også muligt at anvende en anden definition på Gud.

Der findes mange falske guder. Satan maskerer sig som gud, og Bibelen kalder ham denne verdens gud. Idoler dyrkes stadigvæk som guder − også i såkaldt ”kristne” kirker. Den eller det, som man tjener og følger, er en personlig Gud!

Selve ordet Gud betyder ”hersker”, ”mester”, ”chef” − den man adlyder.

Jesus udbrød: ”Men hvorfor kalder I mig ‘Herre, Herre’, når I ikke gør, hvad jeg siger?” (Luk. 6,46). − Hvis de ikke adlød ham, så var han ikke deres Herre!

Hvorfor kaldte de ham for Herre, Herre, når han ikke var deres Herre? – Jesus svarede selv: ”Ikke enhver, der siger til mig, ’Herre, Herre’ skal komme ind i Himmeriget, men den, der gør min himmelske Faders vilje.” (Matt. 7,21).

Kun den, der adlyder Gud, kan være Hans barn og komme ind i himmeriget. Gud er den, man adlyder!

Paulus skrev også: ”Ved I ikke, at når I stiller jer til rådighed for en som lydige trælle, så er I trælle under ham, som I lyder?” (Rom. 6,16).

Vedrørende idoler som falske guder, siger buddet: ”Du må ikke tilbede eller dyrke det, thi jeg HERREN er en nidkær Gud, der indtil tredje og fjerde led straffer fædres brøde på børn af dem, som hader mig, men i tusind led viser miskundhed mod dem, der elsker mig og holder mine bud!” (2. Mos. 20,5-6).

Det er vigtigt! Mennesker har som regel ikke så vanskeligt ved at overholde Guds ti bud − med undtagelse af sabbat-budet! Det er det eneste af De Ti Bud, der er et identitetsmærke på de ægte og sande kristne i dag. Det er det virkelige test-bud!

Man kan være ærlig og retfærdig, når man har med andre mennesker at gøre. Man kan lade være med at stjæle eller lyve. Mange ikke-kristne ”ærer” eller respekterer deres forældre − i hvert fald efter omgivelsernes bedømmelse. Mange er pålidelige og tro mod deres ægtefælle. Mange bruger ikke eder og forbandelser eller grove ord, og langt de fleste er ikke mordere.

Men det skiller dem ikke fra andre som specielt kristne – altså som nogle, der tilhører Guds folk.

Virkeligheden er nemlig, at de fleste ikke holder disse bud i ånden, men det kan omverdenen ikke se. Men det er synligt for resten af verden, hvis du holder Guds sabbat!

Det er årsagen til, at så få gør det! − Mennesker ønsker ikke, at man anser dem som anderledes end samfundets øvrige borgere − som mennesker, der tilhører Gud. De fleste vil identificeres som mennesker, der tilhører denne verden, og de føler sig flove over at blive identificeret af familie, venner, kolleger og naboer som en særlig slags mennesker, der tilhører Gud.

Mange mennesker følger gerne de øvrige ni bud, men sabbat-budet ønsker de absolut ikke at følge. Men det er det bud, der er den afgørende test på, om man adlyder Gud!

Overholdelse af dette bud kendetegner de mennesker, der har lagt deres vilje i Guds hænder, og som følger Gud uden hensyn til forfølgelse og andre omkostninger!

Et fantastisk tegn!

I virkeligheden holder kun få jøder sabbatten hellig! Måske identificerer det dem ikke åndeligt set som Guds folk, men de helliger i det mindste denne specielle dag. Og selvom de i Guds øjne vanhelliger den, så adskiller og identificerer helligholdelsen dem i hvert tilfælde i forhold til den øvrige verden.

Guds tegn er et tegn, man underkaster sig frivilligt − af egen overbevisning − eller slet ikke. Men ”bæstet” og ”dyret” (symbol på det såkaldte ”hellige” romerske rige i Europa) har et ”mærke”, som snart vil blive brændt ind eller tatoveret med fysisk magt! (Joh. Ab. 13,16-17).

(På grund af EU-valutaerne og de problemer, valutaerne og renterne med videre skaber, har man allerede tre gange foreslået i FN, at man nedlægger samtlige valutaer og i stedet opretter et centralt dataregister i Schweiz. Det er tanken, at dette dataregister kun indeholder ethvert menneskes debet- og kreditværdighed. Helt seriøst har man derfor foreslået, at man giver alle nyfødte børn et nummer til dette system, og at dette nummer bliver tatoveret på barnets underarm ved fødslen. Da en af de delegerede spurgte, hvad der ville ske, hvis man ikke ville være med til dette, svarede man, at ”så ville de hverken kunne købe eller sælge” i fremtiden!)

Jo, dette er et test-bud, som hele menneskehedens redning og evige liv afhænger af!

Gud gjorde sabbatsaftalen til en separat, evig og udødelig aftale, der er totalt adskilt fra det, som man kalder ”Den Gamle Aftale”, som blev indgået ved Sinai-bjerget.

”Den Gamle Aftale” mellem Gud og Israels børn påførte folket en del love og bestemmelser, der skulle efterleves: De Ti Bud. ”Den Gamle Aftale” lovede som belønning at gøre Israel til en nation ”over alle nationer”. Løfterne var rent nationale og materialistiske – og af denne verden. ”Den Nye Aftale” er baseret på bedre løfter (Hebr. 8,6), som indeholder en ”evig arv” (Hebr. 9,15).

Når en aftale en gang er underskrevet, forseglet og publiceret, kan man ikke tilføje noget. (Gal. 3,15). Alt, hvad der er skrevet efter underskriften, er juridisk set ikke en del af aftalen. Man kan læse om, hvordan selve aftalen blev til, og hvordan den forsegledes med blod i 2. Mos. 24,6-8. Og bemærk vers 8, der slutter med ordene ”den pagt, HERREN har sluttet med eder”. På dette tidspunkt var den allerede indgået – den var fuldført.

Man møder først sabbatsaftalen syv kapitler senere. Den har derfor intet tilfælles med ”Den Gamle Aftale”!

Er den så en aftale eller en pagt?

Bibelen siger, at den er en pagt! 2. Mos. 31,16: ”Israelitterne skal holde sabbatten, så at de fejrer sabbatten fra slægt til slægt som en evig gyldig pagt.”

Hvilke betingelser findes der for denne pagt? At holde sabbatten hellig!

Gud lover at hellige dem. Han vil drage dem til side som sit hellige folk! − Kan man ønske sig noget større?

Selvom man prøver på at argumentere for, at ”Den Gamle Pagt” er afskaffet, og at De Ti Bud derfor også er afskaffet, så kan man ikke argumentere for, at denne pagt kun ville være gyldig indtil Kristus kom til Jorden. Denne aftale er bindende ”fra slægt til slægt” (vers 13), ”− en evig aftale” (vers 16) og ”− til alle tider”. (vers 17).