Viden om problemerne, farerne og lidelserne i overgangsperioden må ikke virke så overvældende, at man taber de positive aspekter af syne. Det gælder også de vigtige resultater, der allerede er nået. Og ikke mindst de mirakler, der er på vej, og som vil skabe storheden i Den Nye Tidsalder. Vanskelighederne kan overvindes, og misforståelser vil der blive rettet op på af den nye livsstrøm og de nye energier, der vil påvirke udviklingen med stigende styrke.

Menneskehedens problem vil være at håndtere energierne rigtigt, og det er vigtigt, at alle bidrager så godt de kan. Et af de vigtigste bidrag er meditation − meditation for Den Nye Tidsalder.

I The Phenomenon of Man[1] beskriver Teilhard de Chardin en inspirerende vision, og han illustrerer den øjeblikkelige rækkevidde af menneskehedens fremskridt mod et nyt og højere niveau:

"I dette øjeblik vandrer menneskeheden i en overgangstidsalder. En tidsalder med industri, en tidsalder med olie, elektricitet og atomer. En tidsalder med maskiner, med enorme grupperinger og med naturvidenskab − fremtiden vil vise det navn, der bedst kan beskrive den tidsalder, menneskeheden vandrer ind i. Ordet har ikke så stor betydning. Det, der betyder noget, er, at man skulle have at vide, hvilken pris man må betale for det, man gennemgår, for livet tager et skridt fremad, samt et afgørende skridt i menneskets indre og i dets omgivelser. Efter den lange modningsproces, der hele tiden er foregået under en tilsyneladende ubevægelighed i århundrederne med landbrug, er den tid endelig kommet, der karakteriseres af uundgåelige fødselssmerter ved forandringen af tilstanden. I begyndelsen var der mennesker, der vidnede om menneskets oprindelse. Der kommer andre, der vil vidne om de store begivenheder ved slutningen. For mennesket − i dets korte livstid − sker der kl. 12 middag et kritisk skift af æren og den gode skæbnes tilfældighed.

I disse kaotiske og rastløse zoner, hvor nutiden blandes med fremtiden i verdens omvæltninger, står mennesket ansigt til ansigt med al den storhed, der er uden fortilfælde i menneskets fysiske forhold. Her om nogen steder, nu om nogen sinde, har man mere legitimt end nogle af forgængerne ret til at tro, at mennesket kan afpasse vigtigheden af og påvise retningen i den proces, der udvikler menneskeheden yderligere.

Jorden med fabriksskorstene og med virksomheder, der syder af arbejde og summer af forretningsmøder, og Jorden med hundreder af nye udstrålinger, er en levende organisme, og denne store organisme lever dybest set ved hjælp af og af hensyn til en ny sjælsimpuls. Udover ændringer i alder ligger ændringerne i tænkning. Hvor kan man søge, og hvor kan man foretage denne renovering og subtile forandring, som uden at ændre væsentligt i legemerne har udviklet mennesket som nye skabninger? Ét sted og i ét legeme har en ny intuition, der involverer en total ændring i fysiognomien[2] af det univers, hvori mennesket bevæger sig, ført til en opvågnen."

En ny og højere type mennesker er ved at komme i inkarnation, og de har et langt videre livssyn end deres forgængere, og de er ved at overvinde fortidens begrænsninger. Men ud over det − og det er den største garanti for fremtiden − giver menneskeheden allerede udtryk for at "deltage", og det er en følelse, som ligger hinsides planeten. Mennesket rækker ud for at få større viden om de kosmiske dimensioner og relationer og for at opnå en universalitet, der konstant bliver mere omfattende.

_________________________________

[1] Teilhard de Chardin: The Phenomenon of Man, Harper & Row, New York, 1965

[2] Fysiognomi = udseende, især det menneskelige ansigt. Udtrykket kan også bruges om kropsbygning, landskab mv.

_________________________________