Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

SKABENDE MEDITATION FOR DEN NYE TIDSALDER - 6:6
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Skabende-meditation-Tredje-år

SKABENDE MEDITATION FOR DEN NYE TIDSALDER - 6:6 (2 af 21)


Tredje år - Instruktion 6 - 21. oktober-20. december - Instruktion og vejledning i skabende meditation.

SKABENDE MEDITATION FOR DEN NYE TIDSALDER - 6:6 (2 af 21)

Første del

Meditation og træning i selverkendelse

 

Kontemplation og udstråling

 

Kontemplation

Det er tredje års sidste instruktion, og her er det hensigten at studere de stadier i meditationsprocessen, der kan kaldes "stadier med modsat fortegn". Det gælder stadiet kontemplation, der indtræder, når meditationen har nået sit højdepunkt, og det gælder udstråling, der kommer til udtryk i det ydre.

I andet års instruktioner blev flere forskellige meditationsformer belyst, men kontemplation måtte vente indtil nu, for det er et stadie i meditationen, der er vanskeligt at opnå. Desuden er det af flere grunde et vanskeligt emne at beskrive.

Det vanskelige består i at beskrive et bevidsthedsniveau, der i sagens natur ligger langt over den "normale" og almindeligt kendte bevidsthedstilstand. Alle der har oplevet den kontemplative tilstand har sagt, at den er "ubeskrivelig", og hvordan beskriver man noget ubeskriveligt?

Kontemplation er ikke meditation

Evelyn Underhill har forsøgt at beskrive emnet meget omfattende i sin bog Mysticisme.[1] Den blev skrevet for mange år siden, men er stadig en værdifuld bog, både fordi den har mange citater fra mystikere, og fordi forfatteren giver en dybtgående analyse og forklaring på emnets dybere betydning. Her er nogle af hendes vigtigste kommentarer:

 

"Kontemplation er ikke − som i meditation − et enkelt stadie, der styres af en række psykiske tilstande. Kontemplation er en betegnelse for en række stadier, der delvis styres − ligesom alle andre former for mystisk aktivitet − af menneskets temperament og delvis ledsages af følelsesmæssige stadier. Disse stadier kan variere lige fra en meget udpræget oplevelse af fred − en slags 'fred i et utilfredsstillende liv' − til en ekstatisk og dynamisk kærlighed, hvor 'tanken bliver som en sang'. Nogle former for kontemplation er uløseligt forbundet med fænomenerne 'intellektuel vision' og 'indre stemmer'. I andre former er der det, der tilsyneladende er en ekspansion af 'stilheden'. Det er en tilstand, som mediterende beskriver som 'sløret opslugthed', 'et mørke' eller 'kontemplation i et tågeslør'. Et menneske, der har oplevet denne tilstand, har fortalt, at det nogle gange går gennem dette mørke ud til lyset, og at det andre gange oplever, at det for evigt vil befinde sig i et positivt mørke" …

 

 

_________________________________

[1] Evelyn Underhill: Mysticisme, E.P.Dutton & Co., Inc., New York, 1961.

_________________________________

Artikel-Skabende-meditation-03-06-Meditation-og-instruktion
Download-fil: SKABENDE GRUPPEMEDITATION FOR DEN NYE TIDSALDER 6:6


Artikel-Skabende-meditation-03-06-Meditation-og-instruktion
Læsefil med vendbare sider: SKABENDE GRUPPEMEDITATION FOR DEN NYE TIDSALDER 6:6