I nutiden er de gamle sociale og politiske strukturer brudt sammen. Tendensen til at eksperimentere med nye former for kollektive metoder har ført relationerne mellem det enkelte menneske og samfundet ind i en akut krise. Den nuværende tendens til at skabe enhed og organisation inden for de sociale og politiske områder har skabt ekstreme former for standardisering og ensretning. Det har også tvunget det enkelte menneske til at indordne sig under systemet. Men det har også skabt stærke reaktioner både fra det enkelte menneske og fra grupper af mennesker. Der er ingen grund til at komme med eksempler, for det er nutidens historieskrivning.

Løsningen på denne problematik kan siges helt generelt at være en søgen efter og realisering af den rigtige balance mellem frihed og lighed. Det indebærer disse erkendelser:

1. Hverken frihed eller lighed er "endelige mål". Der er ikke et modsætningsforhold mellem dem, for de udelukker ikke hinanden.

2. Frihed og lighed kan begrænse hinanden. Frihed og lighed kan og skal reguleres og afbalanceres af det højere princip, som er syntese. Et eksempel på denne form for syntese er et organ i kroppen, der samarbejder med underordnede organer og funktioner i en sund organisme.

3. Der findes ingen fast eller statisk model for en social eller politisk organisation, der fører til syntese. De relative "proportioner" mellem frihed og lighed og de strukturer, der kan skabe syntese, kan være meget forskellige, for de svarer til de historiske forhold, til de psykologiske karakteregenskaber, og til alle gruppers og samfunds specifikke natur. Men der findes grundlæggende former for frihed, som ethvert menneske, ethvert samfund og enhver nation har en medfødt ret til. Uden dem vil der ikke kunne skabes retfærdighed og virkelig fred på Jorden. Det er de "fire friheder" − ytringsfrihed, religionsfrihed, frihed fra nød og frihed fra frygt.

4. Praktiske løsninger, der kan imødekomme behovene i de forskellige situationer, skal ikke kun ske på basis af forudfattede teorier eller ideologier. De skal i stedet gennemstrømmes af en eksperimenterende ånd og et ægte ønske om at forandre situationerne, så de er i overensstemmelse med de skiftende tilstande. Man skal altid være opmærksom på, at tilstandene hurtigt ændrer sig, og det vil de fortsætte med at gøre − ofte på overraskende måder − indtil Den Nye Tidsalder er etableret.

5. Det ene samfunds metoder − uanset hvor godt det fungerer − kan ikke uden videre indføres i andre samfund, hvor de muligvis ikke vil fungere.

6. Vigtigere og mere afgørende end de ydre systemer er de psykologiske og åndelige faktorer − eksempelvis det bedste for helheden, den gode viljes ånd og ægte interesse hos de ansvarlige.