Men glem ikke guddommeligheden i andre. Ordet "namaskara" er en hilsen, der bruges meget i Østen, og den betyder: "Jeg hilser det guddommelige i dig". Denne anerkendelse indeholder en mantrisk kraft til at vække den essentielle guddommelighed. Man bliver mindet om den, og når man bruger denne hilsen, benytter man en teknik, der ikke alene fører i en ny retning, som skaber forbindelse til guddommelighed, men som også gør det muligt at udstråle velsignelser på en dynamisk måde og til at fungere som "agenter for guddommelighed", uanset hvornår man bruger den.

Essentiel guddommelighed er en glædelig erkendelse. At skabe essentiel guddommelighed og udstråle den er en af de smukkeste former for tjenestearbejde, man kan påtage sig. Den er desuden en garanti for, at mennesket er udødeligt, som disse ord fra en ældgammel mantrisk sang fortæller:

Jeg er blevet ført af det universelle liv,

og efterhånden som jeg føres på min videre vej

− Guds vej − ser jeg alle mindre energier forsvinde.

Jeg er den Ene, jeg er Gud.

Jeg er den form, hvori alle former sammensmeltes.

Jeg er den sjæl, hvori alle sjæle forenes.

Jeg er livet, og i det liv forbliver alle mindre liv.