Bindingen til det materielle
Ønsker man at bane vejen for Den Nye Tidsalder, så er den første opgave at fjerne det, der står i vejen for de nye tendenser, og hver enkelt må begynde i sin egen natur og derefter gå udad i stadig større cirkler og påvirke omgivelserne.
En af forhindringerne er ofte bindingen til materialisme, til ejendele og til penge. Årsagen er den grundlæggende tendens til at identificere sig med materialistiske livsaspekter. Man identificerer sig primært med den fysiske krop, og det medfører, at man underordner sig kroppens instinkter og begær og gør alt, for at opfylde kroppens krav. Desuden er der utallige bindinger til ting. Ting virker tiltrækkende. De har næsten deres eget liv. Det medfører, at man ikke alene ejer tingene, men tingene ejer også ejeren, for bevidsthedsmæssigt føler man sig ét med dem. Man er noget i kraft af det, man ejer.
Mål og midler
Bindinger til ting øges af en anden generel tendens − et andet blændværk, som gælder den overdrevne vægt, der lægges på midlerne til at nå målene. Ofte bliver midlerne selve målet, og man glemmer det oprindelige formål. Denne fejltagelse ses særlig tydeligt, når det drejer sig om penge. Penge er et praktisk middel til at gøre det nemmere at anskaffe varer og til at betale for tjenesteydelser. Penge er ikke "dårlige" i sig selv. Tværtimod kan de være et effektivt redskab til humanitære og åndelige formål. Men hvis − som det alt for ofte er tilfældet − ophobning af penge bliver et selvstændigt mål, en trang eller måske endda en besættelse, kan de lokke mennesket ud i de værste former for egoisme, grådighed, umenneskelighed, aggression og brutalitet.
Der er endnu et stort område med forhindringer, der skyldes følelsesmæssige bindinger. De mest dominerende stammer som tidligere nævnt fra fortiden, og de er næsten ikke til at slippe af med. Disse bindinger har fået deres eget liv, og de er en slags kollektive væsener (i den "kollektive underbevidsthed"). De er meget kraftfulde og ofte besætter de nærmeste mennesket.
|