En mere subtil form af blændværk skyldes det "idealiserede" syn, man ofte har på fortiden. Man glemmer de negative aspekter og er tiltrukket af sentimentale forestillinger og følelser, som måske var rigtige dengang. Men når begivenhederne har gennemført deres arbejde, er de ikke længere interessante. De skal ikke leve evigt.

Men både nutiden og fortiden kan skabe problemer ved indledningen til Den Nye Tidsalder. Det er det, man kan kalde øjeblikkets blændværk. Det er de snæversynede synsvinkler, der giver nutidens mennesker og grupper en overdreven betydning. Det kan vække et ønske om at bruge ressourcer på at lave om på mennesker, der ikke handler i overensstemmelse med det, man selv mener, er rigtigt. Men der er ikke en vision med perspektiv. Det er mangel på proportionssans.

Der er mange forhindringer, men mange af dem er af mere mental karakter. Det drejer sig om ideologier og idéer, der ofte bliver så krystalliserede, at de skaber fanatiske holdninger og handlinger. De er skabt af mental snæversynethed og ensidighed, og de mangler holdninger og forståelse med bredde og perspektiv. Fordomme er en meget alvorlig forhindring, for mentalt snæversyn og afstumpethed kan i nogle tilfælde nå den højeste form for stupiditet. Ofte kombineres fordommene med kraftige følelsesmæssige reaktioner, som ofte stammer fra underbevidstheden

Alle disse faktorer kan vise sig i forskellige kombinationer, men nogle gange viser de sig samtidig. De forhindrer ikke alene opstarten til Den Nye Tidsalder, men de skaber desuden grundlaget for de nuværende voldsomme konflikter. Disse konflikter kan potentielt kulminere i krig, og man skal være opmærksom på, at i nutiden er årsagerne til krig hovedsagelig af psykologisk natur.

Tendensen til at skabe enhed og syntese rejser problemet med rigtige relationer mellem det enkelte menneske og det samfund, det tilhører. Problemet er blevet akut, specielt indenfor det politiske område, men det har i virkeligheden eksisteret helt fra begyndelsen af menneskehedens liv på Jorden. Primitive mennesker dannede stammer, så de kunne hjælpe hinanden og forsvare sig i fællesskab. Og båndet til stammen var stærkt. Ikke alene fordi det var nødvendigt, men også fordi det enkelte stammemedlems bevidsthed kun var meget lidt udviklet, og derfor var den kollektive bevidsthed dominerende. Derfor var det let for stammernes overhoveder at kræve og få underdanighed. Fra disse primitive samfundsgrupper voksede gradvis forskellige former for større samfund frem fra bysamfund, fyrstendømmer til kongeriger, imperier og de store unioner af stater med demokratisk styre.