Tempel- og pyramideindvielsernes mål

Nilguderne udfører et ritual ved hjælp af en lotus-plante og en papyrusplante. Planternes stængler er så lange, at de hver danner et bånd. De to bånd bindes sammen omkring hieroglyffen for ”forening” eller ”sammenknytning”. De danner dermed et foreningsbånd. Ritualet symboliserede foreningen af de højere og de lavere principper − det åndelige og det fysiske − Gud og menneske − og sammenknytningen var målet for neofytterne, der gennemgik tempel- og pyramideindvielserne.

Foreningen symboliseres af knuden, som kaldes Sethis-knuden. Den har fået navn efter guden Seth, som på trods af, at han symboliserede menneskets logiske og adskillende tænkning, er en uadskillelig del af den guddommelige plan og hensigt. Mennesket er udgået fra Gud, og det vender tilbage til Gud, for oplevelsen af adskilthed er en illusion. Alt liv udgør en helhed. Knuden er ikke en gordisk knude. Den gordiske knude kunne heller ikke løses op, men den kunne hugges over. Sethis-knuden og knuden på foreningsbåndet er til gengæld ubrydelig. Den forbinder højere og lavere principper, som udgør en uadskillelig helhed.

I Egypten blev menneskets højere principper symboliseret af papyrusplanten, og de lavere principper blev symboliseret af lotusplanten. Men både lotusplanten og papyrusplanten rummer symbolikken om menneskets åndelige udvikling og skæbne i en enkel og smuk symbolik. Begge planter vokser i mudderet, der symboliserer menneskets fysiske natur og handlingsliv. Begge planter vokser op gennem vandet, der symboliserer menneskets følelsesliv. Begge planter vokser videre op over vandets overflade og op i luften, der er symbol på menneskets tænkeevne. Og endelig åbner blomsten sig for at modtage lyset − Solens lys eller livslyset, der er symbol på menneskets sjæl og den iboende guddommelighed. Med andre ord er det en rejse gennem de fire elementer jord, vand, luft og ild – en rejse fra det fysiske gennem følelserne og tankerne tilbage til sjælen.