Himlen skulle bringes ned på Jorden

Det er vigtigt at forstå, at faraonerne ikke opfattede sig selv som guder, selv om mange tror det. En farao var gudernes repræsentant − eller ”Guds søn”. Ramses betyder ”søn af Ra” − altså søn af Solen, livslyset eller Gud. Tutmosis betyder ”søn af Thoth” − altså søn af visdomsguden. Sethos betyder ”søn af Seth” − osv. Som ”søn af Gud” eller som gudernes repræsentant i den fysiske verden, var det faraoens vigtigste opgave at forbinde den fysiske verden med den åndelige verden. De gamle egyptere sagde, at han skulle ”bringe Himlen ned på Jorden”. Han skulle med andre ord sammenknytte menneskeriget og gudernes rige, og det var i sandhed ægte kongelig kunst.

Hapi-guderne eller Nil-guderne i Samtaui-ritualet

Den kongelige opgave blev som sagt vist på templernes kolossalstatuer, hvor kongen ses siddende på sin trone, og relieffer på begge sider af kongetronen viser det såkaldte ”samtaui-ritual”. På relieffet ser man to nilguder − de såkaldte Hapi-guder eller Nil-guder. De er androgyne − altså ukønnede eller tvekønnede − og det er der god grund til, for de repræsenterer selve den guddommelige livsstrøm. Hapi-guderne har henholdsvis lotus-planter og papyrus-planter på hovedet, og lotussen symboliserer Øvre-Egypten i syd, mens og papyrussen symboliserer Nedre-Egypten i nord. Men selv om dobbeltriget − som de gamle egyptere kaldte Egypten − var opdelt i øvre og nedre, var det stadig det samme vand, der strømmede gennem landet og gav det liv. Nilens vand symboliserede den guddommelige enhed, som strømmede gennem den duale verden.

Nilen var dermed et tydeligt symbol på den guddommelige livsstrøm, for det var Nilen, der var den eneste livskilde i ørkenlandet Egypten − og det var nilguderne, der symbolsk lod det guddommelige liv strømme til menneskeheden. Livet strømmer i enhver levende skabning uafhængigt af køn eller anden form for dualitet. Selve livsstrømmen er den samme i alt levende. Derfor var Hapi-guderne androgyne.