Hjertets bånd
I nogle tilfælde viser relieffet andre guder, der foretager sammenbindingen. Her repræsenterer den ene af guderne ofte fornuften og den anden samvittigheden. Budskabet er, at forening af ånd og stof resulterer i harmoni mellem fornuft og samvittighed. Det svarer til visdom og kærlighed, som er hinandens forudsætning. Der kan ikke eksistere visdom uden kærlighed og omvendt. Andre gange repræsenterer den ene af guderne mørket og den anden lyset – Seth er mørket og Horus er lyset. Forædlingen af mennesket sker i spændingsfeltet mellem det gode og det onde – mellem lys og mørke. Forædlingen symboliseres af Seti-knuden – den uopløselige forening af det højere og det lavere, som altid har været ét. Alle brødre og søstre − ja hele menneskeheden − er dybest set forbundet med hjertets bånd.

Planche - Båndet-der-forener-Gud-og-mennesker
Planchen kan forstørres ved at klikke på linket herover
|