Hjernen eller dagsbevidstheden har intet at gøre med den automatiske bevidsthed. Den automatiske bevidsthed er i realiteten noget underbevidst, som kun af og til dukker op over de daglige tankers horisont. Man oplever nogle gange underbevidsthedens automatiske funktion, eksempelvis når man som en re­fleks bøjer sig for at undgå et slag eller blive ramt af en fly­vende genstand. Dagsbevidstheden er en del af den mere omfattende be­vidsthed. Dagsbe­vidstheden kommer til udtryk gennem hjernen, men alle de bevidst­heds­impulser, som hjernen på grund af sine begrænsninger nor­malt ikke kan udtrykke, er det, man kalder det overbevidste. Når åndsvi­den­skabens forskere analyserer bevidsthedens funktioner, beskæftiger de sig med tre sider af bevidstheden:

1. Underbevidstheden
2. Dagsbevidstheden
3. Overbevidstheden

Underbevidstheden eller den automatiske bevidsthed arbejder i og gennem det autonome nervesystem, som består af det sympatiske og det parasympatiske system samt reflekscentrene i centralnervesystemet, som bl.a. består af hjernen og rygmarven. Underbevidstheden kontrollerer kroppens celler, den regulerer organernes funktioner, og de oplagres som erindringer om de forskellige fysiske handlinger, som mennesket udfører uden at tænke over dem. Underbevidstheden er instinkternes og vanernes domæne. Når man f.eks. skal lære at køre på cykel, er hele hjernebevidstheden i begyndelsen koncentreret om, hvordan man undgår at vælte og køre ind i alt, hvad man kommer i nærheden af. Men lidt efter lidt bliver man i stand til at køre og styre cyklen uden at skænke det en tanke, for arbejdet er nu overtaget af underbevidstheden. Det samme gælder mange af de handlin­ger, man hver dag foretager sig, og som udføres helt automatisk.