--oo0oo--

M E S T R E N E

Det Store Hvide Broderskab

Ordet ”mester” er en betegnelse for de mennesker, der er nået længere i udvikling end den almindelige menneskehed. Mestrene har gennemgået hele evolutionen i menneskeriget – det 4. naturrige – og er nået så langt i evolutionen, at de ikke længere er bundet til reinkarnation i den fysiske verden. De mestrer menneskelivet, og de tilhører det 5. naturrige – det overmenneskelige rige, som befinder sig hinsides det fysiske eksistensplan.

Man har altid kendt til mestrene, og i de gamle kulturer hører vi, at ”guderne vandrede blandt mennesker”, for mestrene blev betragtet som guder og var dengang fysisk til stede blandt mennesker. Disse højtstående menneskelige væsener, der på sanskrit kaldes ”mahatmaer” (”store sjæle”), udgør et broderskab, der er dannet tilbage i tidernes morgen. Selvom de på deres niveau også befinder sig på forskellige udviklingstrin, har de alle opnået ”mahatmaskab” eller mesterskab, og det er deres opgave at lede menneskehedens åndelige, intellektuelle, psykiske og moralske bevidsthedsudvikling.

Af og til viser mestrene eller deres højt indviede disciple sig i den fysiske verden for at inspirere menneskeheden. Inden for bestemte grænser er det menneskeheden selv, der kontrollerer den guddommelige plan for planeten, men det er det åndelige hierarki, der leder den.

Selvom de faktisk underviser masserne, udfører de deres egentlige mission på den men­neskelige bevidstheds område, hvor de opvækker og stimulerer spe­cielt det mentale aspekt. De forsøger ikke alene at få folk til at tænke, men også til at fremskynde deres åndelige udvikling, så de selv kan kontakte abstrakte og åndelige begreber og – når de har fået kontakt med dem – forstå dem til bunds.

Mestrene arbejder med at få mennesker til at tænke over de åndelige begreber (eller arketyper), der ligger til grund for alle fænomener. Mestrene giver impulser til forståelse af naturens og menneskets indre liv. Og de forsøger at åbne for hidtil uopdagede områder af viden for menneskets in­tellekt og at få det til at udforske disse områder.

Menneskeheden som helhed ænser ikke mestrenes vejledning, og størstedelen er helt upåvirket, fordi de fleste er indelukket i deres selvskabte fængsel af begær efter fornøjelser og materielle goder til gavn for den nuværende personlighed på nuværende tidspunkt. Denne holdning gør i det store og hele mennesker uinteresserede i bå­de fortiden og fremtiden, for de er opslugt af den umiddelbare nutid. Derfor forbliver flertallet af nutidens mennesker uoplyste – nøjagtig som i fortiden.

Det er vigtigt at understrege, at mestrene ikke kontakter inkarnerede enkeltpersoner i deres personlighed. De inspirerer grupper af sjæle på sjælsplan, og det er de inkarnerede personligheders opgave at kontakte deres egen sjæl og modtage inspirationen herfra. Det medfører desuden, at det kun er fremskredne sjæle, der er i stand til at modtage råd og vejledning fra mestrene. I virkeligheden er det logisk. Ligesom professorer og andre højtuddannede lærere normalt ikke underviser elever i folkeskolernes laveste klasser, på samme måde kontakter mestrene kun menneskets verden udelukkende for at åbenbare den hemmelige visdom. Som en slags katalysatorer søger de i modtagelige sind at vække evnen til intuitivt at fatte esoteriske og åndelige sandheder. Og det kræver selvsagt et højt udviklingsniveau hos menneskene for at kunne modtage disse impulser.

Da den nuværende race er den 5. rodraces 5. underrace, er der et meget stort arbejdspres på 5. stråles mentale princip, og processen kontrolleres af mesteren Rakoczy. Mestrene bærer en tung byrde, og meget af deres arbejde med at undervise disciple er blevet overdraget til indviede og fremskredne disciple. Desuden har nogle af mestrene på 1. og 2. stråle midlertidigt overtaget elever fra Rakoczys afdeling.

Forståelse af kendsgerninger om mestrene og deres arbejde i nutid og fremtid vil være til gavn for deres arbejde. Derfor præsenteres en række mestre, der er mere eller mindre kendte fra den esoteriske litteratur. Mestrene præsenteres i alfabetisk orden, og udtalelserne og kilderne til informationerne er desuden angivet ved de enkelte mestre.

Hensigten er at øge kendskabet til og erkendelse af den indre verdensstyrelse af oplyste mestre – ikke at opfordre til tilbedelse af dem, for det frabeder de sig.