C.W. Leadbeater måtte nu træffe en hurtig beslutning, for allerede næste dag skulle H.P. Blavatsky rejse til Indien med skib. Inden for det næste døgn, skulle han afvikle sin præstegerning, pakke sine kufferter og bestille skibsbilletter. Det viste sig imidlertid, at det skib, H.P. Blavatsky skulle rejse med, var overbooket. Han kunne kun komme til Indien ved at rejse til Marseilles og derfra sejle med skibet Erymanthe til Alexandria (som forudsagt i brevet fra mestrene), hvor han kunne tilslutte sig H.P. Blavatskys gruppe.

Erymanthe

På den tid tog sørejser meget lang tid, så han lærte for alvor H.P. Blavatsky at kende. Det forandrede ham fra at være en genert engelsk gentleman, til at fungere som en effektiv hjælper for gruppen − og samtidig erfarede han H.P. Blavatskys nære forbindelse til mestrene. På et tidspunkt havde han fået til opgave at sortere og organisere en bunke papirer på gulvet i hendes soveværelse, da der pludselig stod en skikkelse mellem ham og H.P. Blavatsky. Det gav ham et mindre chok, og det fik H.P. Blavatsky til at le højt og udbryde: ”Hvis der ikke skal mere til for at forskrække dig, så når du ikke langt inden for esoterismen”. Skikkelsen var den mester, som han senere kom til at kende som Djwhal Khul, og som også kaldes Tibetaneren.