Psykisme
Clairvoyante arbejder med psykisme, og psykisme handler om naturens skjulte kræfter, der kan erkendes ved hjælp af både lavere og højere sensitivitet, afhængig af om kræfterne og fænomenerne stammer fra lavere eller højere niveauer på det fysiske, astrale eller mentale plan. Der skelnes mellem to slags psykisme: Lavere psykisme, der ofte kommer til udtryk som clairvoyance eller clairaudience samt evnen til at kontakte ikke-menneskelige væsener (former). Højere psykisme kommer til udtryk som telepati, åndelige evner og evnen til at erkende det guddommelige i alle former samt illumination. Engang i en fjern fremtid vil disse evner ikke længere blive betragtet som psykiske, men som almindelige menneskelige egenskaber, fordi de alle ligger latent i ethvert menneske.
Skal en terapeut nødvendigvis kunne "se" de indre verdener for at kunne tilbyde hjælp ved at bruge sine psykiske evner? Nej − bestemt ikke, men hvis terapeuten ikke "ser", er der ikke tale om clairvoyance, og desværre er ordet clairvoyance ved at udvikle sig til at blive en fællesbetegnelse for alverdens psykiske evner − lavere såvel som højere − tvivlsomme såvel som reelle.
Indre og ydre sanser
Der er intet mystisk ved psykiske evner. Sjælen har en række sanser og evner, der benyttes som erkendelsesredskaber på menneskets syv bevidsthedsplaner. På det fysiske plan bruger sjælen personlighedens fem fysiske sanser, men på de indre bevidsthedsplaner, benytter den en række metafysiske eller oversanselige evner. Clairvoyance er blot en af dem. Clairaudience, telepati og intuition er andre eksempler på psykiske evner. Mentallegemets eller tænkeevnens højere funktioner betragtes af åndsvidenskaben som sjælens sjette sans og intuition som den syvende.
Ikke alle sjælens sanser er oversanselige. Skelneevne og aspiration betragtes også som væsentlige erkendelsesredskaber, som de fleste åndeligt søgende mennesker benytter.
Nogle terapeuter "hører" meddelelser fra de indre planer − eksempelvis fra afdøde. Denne evne kaldes clairaudience (fransk). Clairaudience er en medfødt eller optrænet evne til at høre lyde, som ikke kan registreres af det fysiske øre. Clairaudience eller klarhørelse er evnen til at høre uafhængig af tid og rum. Lavere clairaudience er sjælens evne til at høre på astralplanet, og højere clairaudience er sjælens evne til at høre på mentalplanet. Evnen benyttes som regel til at høre, hvad afdøde på astralplanet − eller i sjældnere tilfælde på mentalplanet − meddeler.
|