|
|||
Niveau : Vidende Du er her : Esoterisk Visdom » HOVEDOMRÅDER » Esoterisk filosofi » Tiden Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | næste Relaterede artikler : GENTAGELSE - EN NØDVENDIGHED (Begynder) |
|||
|
|||
Oroborus
Oroborus – slangen der bider sig selv i halen.
Evighedens slangeDenne foranderlige virkelighed præsenteres i symbolet med Oroborus – slangen, der bider sig selv i halen. Slangen er et symbol på Universet, som blev skabt da det ene umanifesterede, ubegrænsede liv, der sædvanligvis kaldes Gud, besluttede at manifestere sig gennem en begrænsning af sin uendelige natur. Han løftede konceptet for skabelsen fra den tidløse og rumløse virkelighed ind i tidens og rummets dimension. Universet eller “rummet” opstod derfor ved tidernes begyndelse, for tid og rum er hinandens forudsætninger. Hvis man forestiller sig, at den symbolske slange, som danner en cirkel, gradvis sluger sig selv, ville cirklen blive mindre og mindre – og til slut vil den smelte sammen i et punkt og til sidst helt forsvinde. Tid og rum – fortid og fremtid – ville forsvinde i et usynligt punkt. Hvis man kører filmen den modsatte vej, vil man først se et hvidt lærred. Der er intet … ligesom før Universets skabelse. Knap synligt toner et punkt frem. Det er den første årsag eller den første begyndelse. Efterhånden vokser punktet og antager form af en slange, som glider ud af munden på slangehovedet – og cirklen skabes. Universets afgrænsning er nu markeret. Ved Universets manifestation opstod årsag og virkning – begyndelse og ende – tid og rum. Men inden dette skete, var der en tilstand hinsides tid og rum. SpiralenEn anden fortolkning siger, at slangen ikke bider sig selv i halen, men at halen forsvinder bag slangens hoved og danner begyndelsen til en spiral. Spiralen repræsenterer Universets bevægelse, vækst og cykliske natur. Universets evolution og vækst kommer til udtryk gennem evig fødsel, liv, død og genfødsel. Universet er alt som har været, alt som er, og alt som skal komme.
Spiralen opstår ved en dobbeltbevægelse. Den fremadrettede bevægelse, der betragtes som maskulin, og den cirkelformede bevægelse, der anses som feminin. Kombinationen af princippet for kraft og det rummende princip – det maskuline og det feminine – skaber det tredje princip – vækst. Kraften og den fremadrettede bevægelse, er udgangspunkt for Vestens opfattelse af tid. Den kristne og jødiske kultur samt nutidens naturvidenskab har en lineær tidsopfattelse. Denne tidsopfattelse kan illustreres med en lige linje. I kristendommen og i naturvidenskaben forestiller man sig, at verden er skabt på et bestemt tidspunkt, at den varer en periode, og at alt endeligt slutter igen ved dommedag, hvis man skal tro på præsterne. Det samme gælder det enkelte menneske. Det fødes på et bestemt tidspunkt, det lever en kortere eller længere periode og livet afsluttes definitivt med døden. Ifølge både Kirken og naturvidenskaben er der intet før fødslen, og naturvidenskabens forskere påstår desuden, at der intet er efter livet – mens Kirken lokker eller truer med henholdsvis evig frelse i Himlen eller evig fortabelse i Helvede. På trods af erkendelsen af at alt andet i naturen uden undtagelse fungerer cyklisk, fungerer mennesket som følge af denne livsopfattelse helt uafhængigt af denne rytme og lovmæssighed. Der er fødsel, liv og død, men der er ingen gentagelse, selvom man overalt er omgivet af det cykliske princip, hvor man ser, hvordan alt andet vender tilbage til sit relative udgangspunkt – det vil sige det samme punkt men på et højere niveau hvorefter den samme cyklus gentages. Der er derfor ingen reinkarnation i nutidens menneskesyn. Der sker derfor heller ingen kontinuerlig udvikling af mennesket. Og derfor har det enkelte menneske mistet troen på, at det kan forny sig og vokse. De færreste standser op og tænker over, at man i nutiden tror på lineær tid, ganske enkelt fordi man er opdraget til at tro sådan, men sådan har det ikke altid været. Oprindeligt troede menneskeheden faktisk på cyklisk tid. Faktisk burde man kalde det for “spiraltid”, for man troede både på den fremadrettede kraft og på den cykliske gentagelse i en samlet bevægelse. På samme måde som naturen præsenterer mennesket for vækst og fornyelse i årskredsløbets cyklus, var de gamle religioner baseret på en tidsopfattelse, hvor tiden går i ring. Året begynder i vinterens mørke, men efter forår, sommer og efterår vender naturen altid tilbage til en ny vinter for at indlede en ny tidscyklus. Og hver cyklus resulterer i ny vækst. Det er opskriften på livets bevægelse på alle niveauer og i alle tidsperioder. |
|||
Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | næste | |||
"Artikler på Visdomsnettet.dk udtrykker ikke nødvendigvis VisdomsNettets holdninger, men er alene forfatterens.” ”Denne artikel må distribueres videre over Internettet og udprintes uden forfatterens tilladelse. Anden brug, herunder print i medier og anden form for distribution, eller brug af denne artikel, eller dele heraf, kræver ophavsretindehaverens tilladelse." |