GENTAGELSE
- EN NØDVENDIGHED
Af Erik Ansvang
Du kan frit downloade "GENTAGELSE - EN NØDVENDIGHED" af Erik Ansvang. For at kunne læse filen, skal du have programmet Acrobat Reader, som du kan hente på www.adobe.com/dk - det er gratis. Materialet downloades ved at klikke på pdf-filen i ruden til højre.
OBS!
Klik på den øverste artikel til højre, hvis du ønsker at downloade artiklen.
Klik på den nederste artikel, hvis du ønsker at læse den på internettet. Du kan vende artiklens sider ved at klikke på sidernes hjørner!
Vi har brug for din støtte
VisdomsNettet er en fond, der ikke ejes af nogen, og alle arbejder gratis. Arbejdet opretholdes alene af donationer, og alle bidrag er altid velkomne. Dit bidrag kan indsættes på… Danske Bank - Reg. 1551 - girokonto nr. 16-973-335 - SWIFT-BIC: DABADKKK - IBAN: DK11 3000 0016 9733 35
På forhånd tak!
GENTAGELSE
- EN NØDVENDIGHED
Ritualer og højtider er kendetegnet ved gentagelse. Meditation kræver gentagelse. Dagligdagens rutiner består af gentagelser. Vinter, forår, sommer og efterår gentager sig hvert eneste år, fordi planeten gentager sit kredsløb omkring Solen etc. Gentagelse må betragtes som en nødvendighed, eftersom man ser den overalt og på alle niveauer i naturen og i Kosmos. Spørgsmålet er derfor, hvorfor gentagelse er en nødvendighed? Hvad opnår man ved blot at gentage en handling, en følelse eller en tanke – igen og igen? Fordi gentagelse tilsyneladende er en kosmisk lovmæssighed, vil det være fornuftigt at indlede undersøgelsen ved kilden til Kosmos – i selve skabelsen.
Før skabelsen var der ingenting. Absolut ingenting … men dette ”ingenting” rummede kimen til alt. Og det er måske her, den afgørende forskel på Gud og menneske skal findes. Der er kun én skaber i Universet – Gud. Gud er bygherren. Menneskene er intet andet end bygningshåndværkere. Mennesket er ikke i stand til at skabe, selvom de fleste tror det. Det er alene muligt for Gud at skabe noget ud af absolut intet.
Før skabelsen var der ingenting. Skaberværket – Universet – blev således skabt ud af absolut intet. At skabe noget ud af intet er ikke muligt for mennesket, men ved hjælp af den frie vilje kan mennesket kun bryde det ned, der allerede er skabt, og efterfølgende kan det foretage et valg mellem de dele, der er der, for derefter at rekonstruere dem til en anden kunstig helhed. Menneskets frie viljes natur er adskillende. Den kan kun adskille, og den er nødt til at adskille, før den er i stand til at vælge. Den frie vilje er kvantitativ – det vil sige baseret på hjernetænkning. Mennesket er ikke en skaber, for det kan dræbe sig selv, men det kan ikke give sig selv liv.
Og det er måske nøglen til forståelse af, at gentagelse er en nødvendighed. Mennesket kan nedbryde det i sin natur, der er uhensigtsmæssigt, og genopbygge det i en mere forædlet udgave. Ethvert nyt niveau i udviklingen begynder med en progressiv forvandlingsproces. Herefter skal den nye tilstand stabiliseres – eller integreres. Derfor følges den progressive periode af en konservativ, stabiliserende og integrerende periode. Og stabilisering og integrering kræver gentagelse.
|