En instruktion, der antyder mestrenes metoder, viser sig i juli 1935 i et notat til Roberto Assagioli fra mesteren Djwhal Khul:

“Jeg beskæftiger mig med ›opbygningsgrupper‹ – det vil sige de grupper, der opstår blandt undervisere, og som opbygger tankeformer, der indeholder nye teknikker og ideer. De vil – i løbet af de næste to århundreder – forvandle civilisationens ydre og introducere en periode i menneskehedens historie, hvor metoder, der endnu er helt ukendte for flertallet, vil blive afprøvet og principper blive etableret. Denne periode vil føre menneskeheden ind i en civilisation og et gensidigt kooperativt samspil, der vil bringe den nuværende tidsalders egoisme og konkurrence til afslutning.”

I den samme instruktion siger Djwhal Khul til Roberto Assagioli:

“Du kunne skrive en bog (The Act of Will) (Viljens psykologi), der kan give syntese af disse nye psykologiske tanker, der underordnes et centralt tema, som kan styre dem på samme måde, som hovedet styrer kroppens aktiviteter … du vil få mulighed for at nå ud i verden med dine tanker, som er relativt nye … du må arbejde et år med at organisere dine tanker og materialer, så du når ud til verdens tænkere med de nye tanker på dette vigtige videnskabelige område, der er på vej – dette nye tjenesteområde – psykologiens område.”

Her sprang den gnist, som tændte psykosyntesens og den transpersonlige psykologis flamme.

Senere – i A Treatise on The Seven Rays (En afhandling om de syv stråler) – giver Djwhal Khul endnu et fingerpeg om de forestående forandringer, som Roberto Assagioli ville få indflydelse på – via bøger og artikler.

“Psykologi er for nylig blevet et selvstændigt fag, og først nu er psykologiens funktioner ved at blive forstået, men om ca. et hundrede år vil den dominerende videnskab og det nye uddannelsessystem blive baseret på videnskabelig psykologi, og den vil fuldstændig erstatte nutidens metoder. I fremtiden vil vægten blive lagt på at finde et menneskes formål i livet.”

Og Roberto Assagioli skulle blive den discipel, som ville påtage sig den enorme opgave at sætte gang i den store omvæltning i menneskehedens tænkning.

Alice Bailey skrev i 1933 en pjece med titlen The Next Three Years (De kommende tre år), hvor hun forudsagde:

“Den særlige indsats i den kommende cyklus vil være at fremme væksten i psykologien og at implementere en ny forståelse af menneskets natur, som et resultat af dette arbejde. Psykologernes mekanistiske retninger har tjent et vigtigt formål. Deres erkendelser er gode på trods af, at deres systemer er midlertidigt forkerte set fra virkelighedens synsvinkel. Deres fortolkninger har til formål at skabe en opbremsning af de spekulative og mystiske retninger. Gennem justeringer af forholdet mellem disse to skoler … vil en tredje opstå. Den vil lægge vægten på sjælen og dens mekanismer …”

Dette er grundlaget for Roberto Assagiolis såkaldte “tavshedsmur”, som omtales senere i artiklen.