Det hele begyndte i Det Teosofiske Samfund. Efter århundredeskiftet opstod der store konflikter i Det Teosofiske Samfund. Det var kort tid før den ene af lederne, Henry Steel Olcott, døde, og efterfølgeren Annie Besant overtog posten som verdenspræsident. Det er blandt andet disse forhold, der udover Alice A. Baileys enestående arbejde er årsag til, at hun har fået så stor betydning. Disse forhold var nemlig årsag til, at hendes arbejde langsomt blev polariseret over i en anden organisation end Det Teosofiske Samfund.

Der er derfor grund til at se nærmere på de forhold, der herskede i Det Teosofiske Samfund som en forudsætning for at forstå udviklingen og reaktionerne.

Den nye leder, Annie Besant, havde sin baggrund i et omfattende socialt arbejde, og havde en meget personlig, positiv og stærk social holdning. Det medførte, at da hun kom til Indien og overtog stillingen som verdenspræsident, blev hun opfordret til at deltage i det politiske arbejde og medvirke til at løsrive Indien fra det engelske overherredømme. Hun blev meget kraftigt involveret i det politiske arbejde – så meget, at Indira Gandhi, der var Indiens leder, besøgte Det Teosofiske Samfund i Adyar hvert år for at mindes Annie Besant efter hendes død. Så fremtrædende en skikkelse var Annie Besant blevet i det internationale politiske arbejde.

Annie Besant

Men det betød også, at hun i nogen udstrækning måtte "blænde af" for sine metafysiske sanser, og derfor måtte hun støtte sig til andre medlemmers rådgivning på dette område. Disse medlemmer var mindre kvalificerede end hende selv og de markante åndsvidenskabelige forskere som f.eks. Charles Webster Leadbeater og senere Geoffrey Hodson.

Det førte til en hysterisk og emotionel dyrkelse af mestrene på en måde, som det aldrig havde været hensigten. Det hele var baseret på misforståede, forvrængede astrale iagttagelser, som primært var egoistiske og emotionelle. Det hele løb på mange måder af sporet i forhold til det, der var hensigten med den teosofiske bevægelse, som skulle have repræsenteret en klar, fornuftbaseret, erkendelsesmæssig holdning til åndsvidenskaben.

I mestrenes øjne var det en betænkelig udvikling, for den blokerede for det planlagte saglige og seriøse arbejde, som Det Teosofiske Samfund skulle have udført. Derfor besluttede mestrene at finde en anden kanal. Tilsyneladende sagde de intet til lederne af Det Teosofiske Samfund, for de respekterer altid et menneskes frie vilje. De teosofiske ledere skulle foretage deres frie valg på baggrund af deres egen frie vurdering og skelneevne – eller mangel på samme.