Tidsaldre og årtusindskifte har altid fascineret, skønt det ofte var frygt for ”de sidste tider”, der dominerede billedet. Det store kirkemøde i Nikæa i 325 blev indledt med oplæsning af Vergils digt ”Ekloge 4”, der bl.a. omhandler de store astronomisk-cykliske tidsaldre.

Ved usædvanlige astronomiske hændelser ses gennem tiderne dommedagsprofeter optræde − ofte med citater fra Bibelens ”Johannes' Åbenbaring”. F.eks. om at der vil komme ”3 dages mørke”, at skrækkelige ting vil indtræffe, ligesom undere vil ske. Lignende hysteri florerede vildt tidligt i middelalderen, især i år 999 umiddelbart før det første årtusindskifte.

Især hæftede man sig ved Åbenbaringens/Apokalypsens vers (20,7) om, hvad der skulle ske tusinde år efter Jesu fødsel: ”Når de tusinde år er til ende, skal Satan blive løsladt af sit fængsel”. Men dette var altså blevet varslet til at indtræffe for tusinde år siden − alligevel ses det lige før år 2000 ukritisk anvendt som et udsagn om dette årtusindskifte.

Nostradamus’ bøger med hans profetier
(th.: 1555, & tv.: udg. hos Antoine du Rosna, Lyon, 3. nov. 1557)

Det er gennem tiderne set, at omtale af ulykker er blevet udnyttet på lignende måde, som når nogen viderebringer sladder, der let kan overskygge en almen kendt etik vedrørende ikke at indgive sine medmennesker angst. Skønt de mange gange indvarslede ”sidste tider” ved det foregående årtusindskifte aldrig viste sig, forsvandt selve varslet herom ikke helt ud af offentlighedens hukommelse. Dette gav grundlag for en ”dommedags-flyttedag”.

For da dommedag ikke indtraf på det forventede tidspunkt, greb man til et regnestykke baseret på ældre tradition. Man sagde, at når verden blev skabt på seks dage, skulle den opløses igen i en præcis lige så lang periode. Dvs. en spejlvendt cyklus. Men idet, med Bibelens ord, at ”en dag er for Herren, som tusinde år er for mennesket”, skulle det svare til 6.000 år: Således mente tilhængere af disse ideer, at der var 4.000 år fra verdens skabelse og frem til Jesus, og derefter kun 2.000 tilbage til verdens ende. Hvorfor dommedag nu blev flyttet dertil.

Der er som nævnt ved år 2000 ekstraordinært sammenfald mellem et skifte af en astrologisk tidsalder (platonisk årscyklus, i gennemsnit 2.160 år) og af et årtusindskifte. Dette anses af nogle dommedagsprofeter for verdens ende ud fra ovennævnte regnestykke, der samlet viser 6.000 år. Derfor blev der noget ekstra at lægge i tolkningen og udsprede tunge budskaber om.