|
|||
Niveau : Begynder Du er her : Esoterisk Visdom » SAMFUND » Historie » Profetier Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | næste Relaterede artikler : 2012 - OVERGANG ELLER UNDERGANG? (Begynder) |
|||
|
|||
Bibelen og Nostradamus
En berømt profeti fra den tidlige middelalder opregner antallet af paver frem til, at den pavelige institution ophører efter årtusindskiftet. Ifølge den opstilling anses den sidste pave at være den nuværende; herefter skulle indtræde en lidt ændret religiøs orden for den nye tidsalder. Og dertil, allerede ifølge førnævnte ”Johannes Åbenbaring”, mange forfærdelige astronomiske ulykker, som er blevet tolket som f.eks. meteoritnedfald − eller nedslag af en komet. Udlægningen af dette skrækscenario kan have smittet fortolkerne af Nostradamus. Der er efterhånden udkommet utallige oversættelser og fortolkninger af Nostradamus' profetier. De har været godt stof for medierne at bruge af, når noget usædvanligt indtraf, der måske desuden opfattedes som værende truende. Utroligt hvad medierne har kunnet få ud af det i tiden op til solformørkelsen den 11. august 1999 − selve markeringen af den nye tidsalder − ved just dette årstal, som Nostradamus i sine profetier udtrykkeligt fremhævede?
Basilisken var ifølge myten så frygtelig at
Det frygteliges kongeVed Nostradamus’ berømte profeti om ”rædslens eller det frygteliges konge på himlen i 1999”, har som nævnt ingen tænkt på ham som astrolog med viden om kongestjernen Regulus/Basiliskos. At dette stjernenavn fremstår netop med betydning som både ”rædselsuhyre” og ”lille konge” er da heller ikke almenviden, men blev først fremdraget ved nærværende undersøgelse. Nostradamus' ord roy de deffraieur er en sær stavning på gammel-fransk for ”det frygteliges konge”. En ny mulighed, hvis ordet er ændret ubetydeligt, er def(f)rayer, der betyder noget finansielt, ”lægge penge ud”, ”betale fri for udgifter”, samt noget helt andet, ”være emne/stof /underholdning for en samtale”. De, der har forsøgt at tyde hans profetier, har haft svært ved at indpasse dette, med mindre de fra det førstnævnte kunne antyde en finansiel verdenskrise? Nostradamus omtaler ”den syvende måned” i 1999. Det kan som nævnt være Jomfruens måned, september, ifølge den gamle kalender, der gjaldt på hans tid. Eller ifølge den nye kalender − der blev indført i Frankrig 16 år efter hans død − kan det være juli 1999, hvor nogle voldsomme astrologiske aspekter først afsluttes efter solformørkelsen den 11. august 1999, tæt op til september.
De fleste kendte ikke en basilisk, men synkront (og dog uafhængigt) i 1999 − op til årtusindskiftet og solformørkelser ved stjernen Basiliskos/Regulus udstedtes i Danmark en 100-kr.seddel med basilisken som motiv. (I Danmark er basilisken Bornholms ældgamle våbenmærke).
DommedagsprofeterDommedagsprofeter var i sidste årti før år 2000 suppleret af yderligere skrækforestillinger − og da havde de fået Internettet til hjælp. Her gik rygtespredende utryghedsnarkomaner i gang med at skabe unødig frygt med digitale katastrofedokumenters alarmerende vandrehistorier, der inden for mindre end få sekunder cirkuleres videre i cyberspace. Alene om Nostradamus’ profetier menes der at være op til 10.000 hjemmesider. Hans profetier i koder (flere typer, f.eks. ”Paris” skrevet ”Sirab”) søges her fortolket, men ofte som ulykker. Koder var nødvendige! Den engelske astrolog Lilly beskrev Londons brand i sin bog et par år før, den indtraf i 1666, og blev retsanklaget for ildspåsættelse, fordi han kendte tidspunktet. Isaac Newton (1642-1727) forudsagde i sine efterladte noter − 4.500 sider skrevet i 50 år − at verden ville ende i år 2060 ifølge hans teorier om løsning af koder i Bibelen. − Og i 1990erne skrev statistikforskere ved amerikanske universiteter bøger − med stor sensation i hele verden − om matematisk beregnelige bibelkoder om katastrofer efter år 2000-skiftet.
Michel de Notredame (1503-1566). |
|||
Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | næste | |||
"Artikler på Visdomsnettet.dk udtrykker ikke nødvendigvis VisdomsNettets holdninger, men er alene forfatterens.” ”Denne artikel må distribueres videre over Internettet og udprintes uden forfatterens tilladelse. Anden brug, herunder print i medier og anden form for distribution, eller brug af denne artikel, eller dele heraf, kræver ophavsretindehaverens tilladelse." |