Akseforveksling
Blandt dommedagsprofeterne synes nogle at have forvekslet ”magnetpolaksen” med Jordens akse og har fortalt herom, at Jordens akse vil vende!
Og her ses yderligere forvekslet, at Jordens akse skifter plads, hvad den dog hele tiden gør, i et uhyre langsomt forløb på kun 50 buesekunder/år. Akse-retningens fortløbende ændring bevirker, at også forårspunktet flyttes (altid ”baglæns”) og ved årtusindskiftet når en position ud for Vandbærerens stjerner. Heraf begrebet Vandbærerens tidsalder.
Derved kan ændringen af Jordens akses retning aflæses som et skifte til Vandbærerens tidsalder. Men dette er ikke det samme som indholdet i de uhyrlige proklamationer, der fra tid til anden publiceres med næsten komiske misforståelser, som f.eks. ”ved den ny tidsalder vil Jordens akse vende rundt, op og ned, hvorved vi får voldsomme katastrofer”.
Op gennem historien har vores smukke klode været genstand for utallige profetier om ulykke og undergang.
Magnetisk dommedag?
Den magnetiske nordpol, der lå nogenlunde stille på sin position i det nordlige Canada, begyndte sidst i 1800-tallet at bevæge sig mere nordpå − og efter 1970 med en voksende hastighed, foreløbig vekslende fra 10 op til 20 km om året; nogle forskere har endda talt om en risiko for polvending efter årtusindskiftet.
Magnetstyrken svinger normalt en smule og har været lidt aftagende i de seneste år. Magnetstyrken vil − men kun hvis der foregår en polvending − i selve vendefasen aftage i en uhyre stor skala og følgelig mindske sin beskyttende effekt imod skadelig kosmisk stråling. Teknisk set tyder intet på, at det er forestående.
Et skrækbillede af dette er set modvirket på det lettere plan. Efter samme princip, som man ønsker at begrænse CO2-udslip ved at beskatte energiforbrug, er det spøgefuldt blevet foreslået at beskatte folks køb af magneter for at undgå, at ”et overtal af disse ikke skal medvirke til at forøge presset imod polbalancen”.
Den magnetiske nordpols bevægelser har øget farten især de sidste 50 år.
|