Mennesket i ny situation
Netop et så stærkt træk i Jorden fra himmellegemernes samlede gruppe, der som nævnt forekom i 1962, hvor Sol og Måne med op til 99 procent af trækket, medvirker til mærkbar ravage på Jorden − i form af ekstremt højvande og indirekte af stormflod og orkaner. Blandt kæmpeskader i 1962 blev dele af Hamburg katastrofalt oversvømmet, helt usædvanligt, med vand højt op i gaderne. Men tale om ”de sidste tider”, ”verdensomvæltning” etc. er galskab.
En Nostradamus-fortolker, den svejtsiske astrolog E. Krafft, blev i 2. verdenskrigs første år benyttet af Hitler gennem folk fra dennes stab, inden Krafft faldt i unåde og endte sine dage i en KZ-lejr. − Netop Nostradamus’ kryptiske varsler var gennem århundreder blevet tolket skræmmende − på hver sin måde alt efter graden af hysteri hos fortolkeren. Det viser sig så, at hvad angår Nostradamus’ konkret angivne årstal 1999, kunne ideer om særligt skrækkelige hændelser i det år for længst have været demonteret, om man havde gjort sig den ulejlighed at tyde, hvad han ud fra sin også astronomisk-astrologiske baggrund egentlig sagde.
Det er evident, at nutiden på afgørende punkter adskiller sig uendeligt meget fra tidligere, de mange tusinde år tilbage, på grund af den nye teknik og viden − men også sårbarheden i en anden form. Hvad der er sket, opfundet og udbredt i de senere år, revolutionerer alt som er hændt tidligere i historien.
Herved befinder menneskeheden og dens kultur sig i en helt ny situation. Og i den forstand vil en ny tidsalder sagtens kunne opfattes som på vej til at slå stærkt igennem − og herunder også med udvikling af midler til at mildne eller evt. at kunne afbøje eventuelle katastrofer.
Nostradamus
_________________________________
Ove von Spaeths bogserie "Attentatet på Moses" kan frit downloades fra VisdomsNettet:
Link til e-bog: DE FORTRÆNGTE OPTEGNELSER
Link til e-bog: GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN
Link til e-bog: DEN FORSVUNDE TRONARVING
Link til e-bog: DEN HEMMELIGE RELIGION
Link til e-bog: PROFETEN SOM UKENDT GENI
_________________________________
Ove von Spaeth Uafhængig forsker. Enkelte dele i teksten er fra Den Hemmelige Religion bind 4 i bogserien Attentatet på Moses. Yderligere information: www.moses-egypt.net
_________________________________
|