Endnu flere berømte clairvoyante har givet bud på det ny årtusinde. Nogle har på andre områder flere gange i træk fremsat forudsigelser, der efter manges indtryk omtales at kunne betragtes som at gå rimeligt ”i opfyldelse” − og har så dertil fremsat andre detaljerede fremtidssyn, der hverken på tidspunktet eller senere ”gik i opfyldelse” i praksis.

En clairvoyant amerikaner Gordon-Michael Scallion hævdede at forudse jordskælv og vejrændringer af sjælden størrelse, der baner vej for − permanente − oversvømmelser, men i langsomt tempo. Han så det forbundet med ændring af Jordens magnetisme eller magnetfelt. Gordon-Michael Scallion hævdede at se, at det kunne "ændre vores biologiske cellestruktur" (gøres mere modstandsdygtig). Han sagde endvidere, at det vil mærkes på flere planer, idet − som også andre tidligere har hævdet − mennesket samtidig spirituelt ”tager et kæmpespring”.

Det sidste kan i modsætning til dommedagsprofeterne siges at være i den positive afdeling. Men der er ikke så få eksempler på, at forudsagte hændelser kan være endt med at blive realiseret i form af et andet, mindre ventet resultat. Med den ovenfor antydede ”fejlprocent” kan såkaldt clairvoyante prognoser være svære at forholde sig til.

Flere såkaldte profetier om nutiden dukkede frem, netop som computerværktøjet blev opfundet og udbredt i 1980-90’erne. Dette sceneri er foregrebet i science fiction-forfatteren Arthur C. Clarkes novelle The Sentinent, som han senere udvidet til bogen og filmen med titlen ”2001”: På Månen er der i krateret Clavius (der passende netop betyder ’nøgle’) gjort fund af en sort, kunstig monolit (”stor stenstøtte”), der først kan tænde for et indbygget signal, når det er relevant. Nemlig den dag jordboernes udvikling er nået så vidt, at de i det hele taget kan komme op på Månen og blive konfronteret med denne genstand og begynde at få en slags forståelse om en virkelig større verden.

Clarke har i sine bøger forudsagt vigtige opfindelser længe før, at nogen overhovedet havde udtænkt de pågældende ideer; mest berømt er hans opfindelse af kommunikationssatellitter. De fremkom i 1962 − han beskrev dem i 1945. Og han kan bruge koder − i ”2001” findes der ombord på et rumskib en kæmpecomputer, der ”dum-mekanisk” forsøger at udrydde mandskabet. Dens navn er HAL, som Clarke skabte ved at rykke alfabetets bogstaver en plads baglæns i rækken (c = b; b = a; etc.). Computeren HAL er her et anagram for IBM.

Han bruger netop årstallene 2001 og 2010 (en efterfølgende bog/film) for forløbets afgørende begivenheder ved starten til en ny tid, rumfase, for menneskeheden, en ekspansion. Den forudsigende novelle om år ”2001” skrev han allerede i 1948. Han afskyr varsler og beretninger om møder med ufo-folk. Dog skrev han i 1953 sci-fi-bogen Ud af Barndommen, om at mennesket, hjulpet af rumfolk, træder ind i en ny tidsalder omkring år 2000, en ny æra.

En sort monolit som Arthur C. Clarke
lod jordiske astronauter møde.